Ja der skal ikke altid meget til at glæde en havenørd. I foråret og et stykke frem, var jeg sikker på at min yndlingsclematis var afgået ved vinterdøden. Jeg krattede i jorden mange gange og fandt absolut intet der lignede liv. Pludselig en dag, længe efter jeg havde opgivet håbet, dukkede først een, så flere stængler frem.
Mrs. Cholmondeley hedder hun.
En dejlig lyseblå clematis, som blomstrer overdådigt i rigtig lang tid. Blomstringen er så i år en del forsinket, men med alle de knopper hun har, bliver det en fryd at gå forbi den dagligt den næste lange tid.
De første blomster er altid enkelte, de næste mere fyldte.
Foran clematisen står geranium Mrs. Kendall Clark. Normalt overlapper blomstringerne hinanden og da de er i samme blå farve, er det normalt et fantastisk syn. Geranien er for længst ovre det og klippet ned.
Med den livskraft "fruen" her har vist, tror jeg hun kan klare alt.
Jeg glæder mig til de næste mange år sammen med hende,
Ja, du har fuldstændig ret......lykken er når haven overrasker, det ER som en gave.
SvarSletTillykke med den smukke og vedholdende dame ;o)
Kh Helle
Herligt at jeres samliv kan fortsætte ;o)
SvarSletMange af os har vist heldigvis fået lignende glædelige overraskelser. Min Madame Le Coultre dukkede også op fra jordens dyb og pludselig var der også liv i mine sommerfulgebuske. Din Frue er rigtig skøn ......jeg må have flere clematis.
SvarSletHilsen Berit
Jeg har også denne skønhed, som kravler op i et æbletræ og har blomstret det meste af sommeren.
SvarSletDerimod havde Clematis Huldine svigtet mig, men pludselig kom hun op af jorden, desværre opdagede jeg hende for sent, så hakkejernet kom først :-(
Men hun er ikke sådan at kue, så nu er hun på vej igen :-)