fredag den 5. august 2011

Natasha med venner.





Dette er Natasha, een af mine nye floks fra i år.
Yndefuld som en lille pige på vej til afdansningsbal i sin flotteste kjole.




Denne skønhed fik jeg fra Elin sidste år. Elin og hendes mand har den skønneste have, der er åben nogle gange hvert år.http://www.elinshave.dk/
Og når man er på de kanter, så kig lige omkring Mariager.



For tre år siden ejede jeg ikke een eneste floks. Nu har jeg en del og den sidste er nok ikke plantet endnu.










Det flotte farvespil mellem denne floks og blåhat Mars Midget er mere en tilfældighed end bevidst hensigt. Men resultatet er bare super.











En skam man ikke kan dufte dem lige her.
 Det er himmelsk at gå ude i haven i disse dage.


Dagens rose: Ghita Renaissence.
En Poulsen-rose fra 2003. Sund, god og med den skønneste duft.



9 kommentarer:

  1. Dejlige floks du har. Jeg har selv 4 og skal da have nogle flere. De dufter skønt og blomstrer længe.

    SvarSlet
  2. Hæ, hæ, ja, man bliver hurtigt bidt af dem :-) Jeg byttede rigtige mange med en phlox-samler sidste år, så nu har jeg mange smukke sorter, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg har dog ikke den bedste jord til dem (sandjord).

    'Natascha' er også en af mine yndlige - hun har et smukt og let løv, der ikke får pletter, og så blomstrer hun i lang tid.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  3. Skønne floks du har. Jeg har ikke én eneste, men det er da vist én af de stauder, som jeg skal have sneget ind i haven :-)

    Ghita ser rigtig dejlig ud :-)

    SvarSlet
  4. Jeg kan næsten dufte dem :-)
    Jeg har kun et par stykker, men skal helt klart have indført en masse flere i haven.

    Hvor er den fin din Ghita. Min ser desværre noget ranglet og trist ud, og har kun haft ganske få blomster.

    SvarSlet
  5. Dejlige floks, jeg har 5 forskellige tror jer. Sidste år forsøgte jeg at udvide bestanden, men der er nu ikke meget grokraft i dem jeg købte og slet ingen blomster. De er ikke købt hos Marlene, det var åbenbart en fejl.
    Ja Ghita er rigtig flot, min er ligesom Signes ikke særlig køn i år.

    SvarSlet
  6. Kære Høneballehaven (Lisbeth) - det var da sødt skrevet - tak ;-) Men jeg kan nu ikke prale af mine floks på denne årstid - godt nok er de kraftige med kraftig rod, men de får nemt pletter, når de står i potter og er faktisk ikke så pæne. Men det forsvinder selvfølgelig, når de udplantes.

    Hvilke sorter købte du?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. Det er dejlige blomster og planter du viser. De er skønne, de Floks, og duften ikke mindst.
    Jeg synes nu egentlig at alle mine har været lidt langsomme at få igang, og så går det pludselig stærkt. Er det helt forkert observeret Marlene? Flere af mine har stået forkert til at starte med, så det kan selvfølgelig også være derfor :-D

    SvarSlet
  8. Ja, det betyder meget, at jorden er god og ret fugtig. Høstfloks elsker lerjord. Jeg har jo sandjord, og de steder, der bliver vandet meget, er floksene rigtigt flotte.

    Men der er også forskel på sorterne - f.eks. 'Natascha', der dog er en maculata (og ikke paniculata, som høstfloksene er, bliver hurtigt stor. Høstfloksen 'David' bliver også hurtig stor og er ikke sart overhovedet - den får heller ikke pletter på bladene. 'Sherbert Cocktail' (som nu hedder 'Sherbert Blend') bliver også hurtigt stor.

    Men ja, ellers har du ret - floks breder sig ikke vanvittigt de første par år.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Flere af mine floks er plantet sidste år, bl.a. den blå fra Elin og den er allerede stor ligesom flere af de andre. Jeg har en hel del ler i jorden her.

    Min Ghita lignede bestemt ikke en vital rose i foråret. En gren var der liv i. Så klippede jeg den helt ned og nu er den sdtørre end da jeg købte den for to år siden og med masser af blomster.

    Kh Helga

    SvarSlet