mandag den 8. august 2011

Det var så det!

Så blev de sidste hække klippet og det var buksbommen der stod for tur. Jeg har i flere år brugt en gammel håndsaks til det arbejde, men den gav op og jeg måtte ud og købe en ny. En Fiskars blev det til efter at have prøvet flere forskellige. Og halleløjsa hvor den skar igennem.


Engelskinspireret med et solur på en granitsten i midten. Soluret købte jeg i Tatton Park på min første havetur til England for efterhånden en del år siden.


Jeg blev endda så modig at jeg formklippede noget der efterhånden skal blive en høne.
I flere år har det fået lov til at vokse fordi jeg ikke har haft modet til at prøve. Men nu skulle det være.


For fire år siden såede jeg nogle Rudbeckia Hirta "Chim Chiminee".
Egentlig forstod jeg at de måske ikke var så hårdføre, men de har overlevet indtil nu. Og det er en dejlig buketblomst, der holder længe. Og så er de ikke ens.




















 Sommerens sidste lilje her i haven. Men sikke et show de har præsteret.


Dagens rose: Souvenir de la Malmaison.
En bourbonrose fra 1843 af den smukkeste slags. Dejlig duft.
Malmaison var det slot kejserinde Josephine fik da hun blev skilt fra Napoleon. Hun kastede sig over rosendyrkning og blev meget anerkendt for det. Leverede bl.a. roser i al hemmelighed til englænderne under krigene mellem England og Frankrig.



7 kommentarer:

  1. Hvor ser det smukt ud - lige min smag :-) Men er det storbladet buksbom? Det ser lidt sådan ud på billedet.

    Flot solhat! Jeg glæder mig til at se den, jeg byttede med dig. Den er blevet rigtig stor og står med mange knopper.

    Overraskelsesplanten, som du sendte - den, der skulle være helt mørk - er desværre skriggul!! Men sød alligevel.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Dejlige stemningsbilleder!

    SvarSlet
  3. Det ser godt ud med formklippede buksbomhække til at omkranse bede med. Det har jeg længe kunne tænke mig. Det varer nok lige noget inden de bliver så flotte som dine, men det skal prøves. Din rudbeckia er dejlig.

    SvarSlet
  4. Det ser herligt ud. Er det den batteridrevne Fiskars du har kastet dig ud i?? Hønen skal nok blive fin.

    SvarSlet
  5. Hej Marlene.

    Mine blev også gule!
    Buksbommen er hovedsagelig storbladet, men der er et par småbladet imellem også. Lutter planter jeg selv har lavet.

    Hej Fru Friis.

    Nej det er stadig af den gammeldags, rugbrødsdrevne slags.

    Hilsen Helga

    SvarSlet
  6. Så flott hekk og nydelig hage ,Marit.

    SvarSlet
  7. Hvor ser det godt ud med hækkene. Det må være dejligt at få et fint nyt stykke legetøj :-)
    Jeg har også haft Rudbeckia, godt nok Gloriosa Daisies, til at overleve og selvså sig i min have de sidste 4-5 år. Det er herligt med sådanne planter, som gør arbejdet selv :-)
    Din lilje er pragtfuld. Det er bare med at snuse løs nu. Min sidste er også lige sprunget ud, og det har været et fantastisk lilje-år i år.

    SvarSlet