Om at trodse.

Kulde, kalender, årstid.
Ikke alle planter kender til det og passer selv deres besøgstid, så at sige.
Tak siger jeg og glæder mig derover.

 

Rosen Maigold kom sent igang og fortsætter troligt selv om bladene er begyndt at rasle af.

 

De nye hornviolbørn blomstrer som var det forår.

 

Og minsandten også en hvid lærkespore.

Selvsået som de jo gør ret så villigt.

 

Og imens sidder jeg inde og luner mig ved varmen fra brændeovnen.

 

 

 

Oversvømmelse uden problemer

Vi havde indtil igår været forskånet for voldsomme mængder vand, men et virkeligt seriøst skybrud ramte denne landsdel.
Jeg er glad for at jeg lavede min regnvandsfaskine da jeg byggede orangeriet og at jeg har så meget ikke-stenbelagt have som det er tilfældet. For selv om der stod blankt vand udenfor da det gik værst for sig, var det hurtigt trukket ned igen.
Alle billederne er taget indefra orangeriet, men vandet ses vist ret tydeligt endda. Pigstensbelægningen er utrolig ren og flot efter sådan en rengøring og det gælder iøvrigt de andre gangbelægninger også.

Haveselskabets "Vild med vand" - kampagne ligger desværre stille.

Vi kan jo kun håbe der bliver ressourcer til at tage fat på den igen, da det efter denne sommer stadig er aktuelt og problemerne bestemt ikke er blevet mindre.

Men jeg kan da kun opfordre haveejere til at sørge for at alt ikke er flisebelagt, men at der er masser af plads til vandet at trænge ned i.

Og så samle så meget regnvand op som det overhovedet er muligt. Planterne elsker det.

Efter regn kommer solskin eller ?

Jeg har det som om jeg har løbet stafet imellem regnbygerne. Og torsdag da fik jeg besøg fra Norge, åbnede himlens sluser sig og vi fik hvad der minder om et skybrud. Men nordmænd er ukuelige mennesker og bevæbnet med paraplyer, gik vi i marken og fandt planter.
Bagefter måtte jeg i tørt tøj, for paraplyerne kunne ikke forhindre at jeg drev af vand og så ud som rosen herunder.

Det er rosen Black Baccara. Og den tåler særdeles godt regnen kan man se.

Solskin er der kommet i haven i form af Lorraine Sunshine, som jeg synes er dejlig med det brogede løv og den citrongule blomst.

Heliopsis helianthoides "Summer Nights" er en favorit hos mig med det mørke løv og de næsten sorte stængler mod den smukke blomst. Vælter ikke uanset regn og blæst.

Dagens rose er Awakening.

En yndig klatrerose, som er en halvsøster til New Dawn.

Bemærk de ualmindelig smukke knopper, men også den udsprungne blomst er skøn.

Hængehoved, nej ikke endnu, men

snart er det altså nok med det regnvejr. Jeg kan ikke blive færdig med hækken, som jeg altså vil nå før min ferie. Til gengæld slipper jeg for en masse vanding. Og når at potte flere småplanter op og ompotte andre. For de vokser sørme godt i disse dage.

Voksurten eller Ceanothus Purpurea "Gibraltars Pride" elsker vejret og belønner med den flotteste metalblå farve.

Og liljerne er altså smukkest i solskin. Kan næsten ikke dufte dem.

Regnvandsfaskinen får vand nok og træerne som vandes herfra, vokser overdådigt.

Taybærrene modner fint, der er mængder af dem og der er ingen orme i. Har lige syltet første portion.

Dagen rose er Maiden´s Blush.

En meget gammel albarose, som har en masse andre navne også. De franske er ren poesi:

Grande Nymphe de Cuisse, La Virginale, La Seduisante, La Royale.

Eller det amerikanske: Lily of the Valley.

Lidt mere slow, tak

Det kan godt være vi sukkede efter varme, men sådan en nordbo som jeg, kan godt klare mig med mindre.
Så derfor tør jeg godt sige, at det bliver dejligt med mere normale temperaturer.

Varmen har også virket som epo for planterne og de vokser med rekordfart. Men desværre går det så også alt for hurtigt og mange af dem blomstrer kun få dage.

Clematis Mrs Bateman er endnu en gang klar med et hav af knopper.

Spændt på om den er ligeså blomstervillig hele sommeren som den var det sidste år.

Og alle de søde geranier kommer også nu een efter een.

Derimod er rosen Maigold ikke sprunget ud endnu. Navnet indikerer at den skal blomstre i maj og det plejer den også at gøre.

Og nu til noget helt andet:

PLANTEMARKED I ØSTRE ANLÆG, AALBORG D. 16/6 KL. 11 TIL 16

Mange spændende stande med stor variation.

Stoler ikke på meteorologerne.

Altså, her havde jeg glædet mig til en rimelig lun lørdag med masser af gøremål i haven. Syntes jeg havde hørt nævnt en temperatur på 15 grader, plusgrader vel at mærke. Men det var da ikke på disse kanter, for her skulle man da arbejde hårdt for at holde varmen.

Eller glæde sig over at få besøg og derved kunne sidde inde og drikke kaffe.

Så lørdagen fik såmænd hurtigt ben at gå på, lidt blev udrettet og imorgen venter en og forhåbentlig lunere dag.
Mon ikke aftenrøden her fra solnedgangen skulle borge for det.

Nåede at nyde synet inden det var helt ovre.

Trods kulden vokser både ranunklerne og violerne pænt og fylder godt i potten.

De to farver klæder hinanden.

Og holder jo også længere tid når man skal se positivt på det.

Gæk med vinteren.

Det varer ikke længe før jeg kan plukke vintergækker. Glæder mig til at kunne fylde vasen som sidste år. Overalt under bladene, myldrer små grønne spidser op.

Utroligt med den her vinter - eller mangel på samme.

Der er mange fordele: skal ikke varme ret meget op eller save så meget brænde.

Skal ikke skovle sne i dynger.

Kan gå dejlige ture i naturen og haven. Der er stadig svampe at samle.

Men der er jo også ulemper. Gad vide hvad skadedyrene synes om varmen!!

Kan jo blive helt  bekymret ved udsigten til sneglenes overlevelsesevne.

Nå men den sorg til den tid.

Kan endnu.

En stikling af erysium "Bowles Mauve" står med de sødeste blomster og lyser op endnu.
Jeg kan ikke andet end forundres over denne havesæson, for den har i sandhed været så meget anderledes fra tidligere.

Det bliver spændende at se hvordan næste år bliver.

Jeg håber meget på en mild vinter, for jeg synes de to sidste har været rigeligt kolde og snefyldte.

Ikke at jeg ikke kan lide sne, for det kan jeg. Og rimfrost er noget af det smukkeste jeg ved.

Men ikke fire måneder.

Milde Moses

for en gang stormvejr.
En køretur til Frederikshavn og retur søndag, hvor det gjaldt om at holde godt fast i rattet. Vel hjemme igen ved mørkets frembrud var det ikke helt til at overskue, hvor meget stormen har forårsaget her endnu.

Men ud over nogle væltede stativer, er det vist kun grene og blade i massevis, der er blæst rundt på matriklen.

Dørpynten er på plads både her og der.

Der står en kæmpestor hængebirk i nabohaven og det er nedfaldne ris derfra jeg anvender til mine kranse.

Derudover forskelligt grønt fra haven og kogler.

Jeg kan med garanti samle en masse birkeris op igen mandag.

Passer mig fint, for jeg har fridag og tid til at binde nogle flere - når jeg har ryddet op efter stormen.

Og så bliver der måske også bagt nogle pebernødder.

Vejrudsigten siger storm.

Så jeg skyndte mig ud for at plukke de sidste madæbler ned af træet. Det er den gamle sort Bramley, som bl.a. Claus Meyer er meget glad for. Det er jeg også, for det er et æble der kan anvendes til næsten alt. Jeg kogte mos,  lavede æblekage  og den er såmænd også spist.

I år var der ikke så mange æbler på træet, men de var til gengæld meget store.

Pletterne var kun overfladiske og æblerne absolut fine.

Så nu ser jeg frem til næste års blomstring og forhåbentlig gode høst.

Rosen Wild Rover viser lige sine formodentlig sidste blomster.

Jeg er stadig helt glad over al den sene blomstring hos roser og stauder.

Det er jo en fornøjelse at opleve hver enkelt dag her i november, hvor der stadig er lunt.

Men det er jo nok ovre efter søndag. Allerede nu blæser det friskt her og på Færøerne er det helt galt.

Mindes med gru stormen for en del år siden og krydser fingre for at det ikke bliver så slemt.

Mellemperiode.

Jeg elsker denne her mellemperiode. Det er som om det sommerlige efterår ikke kan lade vinteren komme til. Og jeg klager ikke. For selv om der er lidt fugt i luften, er der så dejligt mildt at det er den rene svir at gå ude om dagen.

Men kigger man ned på jorden, kan man se at de brændte farver er i overtal nu. Også selv om jeg viste pink roser igår.

Dette er de smukke, bløde blade fra kinesisk vandgran.

Avnbøgen skifter også kulør nu.

Dejligt at den gamle bøgesort igen er ved at blive ret udbredt i vore haver.

I det hele taget kommer der mere variation i beplantningen i haverne  nu kan jeg se. Hvad grunden er, ved jeg ikke. Men jeg tror at mange bruger mere tid på at finde ud af hvad de ønsker og mere tid på at finde nøjagtig de planter.

Kryb i ly.

Mon ikke dette er den sidste tudse jeg ser i min have i år? Der har heldigvis været mange af både frøer og tudser, hvilket vidner om at balancen i haven er god. Jeg håber de har spist sig godt mætte i snegle og andet uønsket. Så kære venner, se at finde jeres vinterovernatningssteder, så I kan dukke op når det igen bliver forår.

Ja det er blevet efterår. Sidste uges varme er erstattet med regn og rusk.

Den koreanske gran står så flot med sine blå kogler.

Og bærmispelens blade har iklædt sig høstfarverne.

Vi kan lige så godt byde efteråret velkommen nu, for det har bestemt helt sin egen charme også.

Indevejr.

Så er det atter blevet bedst at være inde.

Med denne buket af dahliaen Eveline, stolte kavalerer og blomsterstande fra kinesisk purløg på bordet i orangeriet.

Jeg er begyndt at kigge plantelister fra spændende steder igennem for at se hvad jeg skal have hjem til foråret.

Det tager lang tid for der er meget at vælge imellem.

Udenfor vælter vandet ned fra oven og som om det ikke var nok, stormer det meget også.

Så regnvandsfaskinen bliver til fulde fyldt igen, men der er nu ikke brug for undervandsvanding af træerne lige nu.

Den engelske efeu har fortsat sin himmelflugt op i guldhængepilen.

Ingen af dem har manglet vand denne sommer og det ses tydeligt på frodigheden generelt.

Så intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg vil dog ikke gøre status over denne sommer og sensommer endnu. Det er for tidligt.

Men overordnet tegner det godt.

Det var kattens på en regnvejrsdag.

Der var ikke brug for havehynderne udenfor mandag, men indenfor blev stakken indtaget af Knirke. Der var pæne regnvejrsbyger over matriklen og til tider nærmest skybrud. Så er det godt at være kat og kunne sove tiden væk.

Der var dog også tidspunkter, hvor solen brød igennem og så var der virkelig lunt udenfor.

Jeg plukkede vindruer i drivhuset og Victoriablommer. Sidder og nyder frugterne i skrivende stund.

Så det var med at komme ud når ikke regnen stod ned i stænger. Og jeg kan stadig forundres over septembers lys, der er medvirkende til at farverne står endnu stærkere.

Jonna´s svigermor - altså dahliaen -  står så flot og med et flor som aldrig før.

Hvor jeg dog holder af dahliaerne.

Tirsdag er også en fridag, så der skal græsserne soigneres og nogle pottes om. For de er godt nok vokset helt enormt og rødderne får slet ikke plads i potterne mere.

Efter regnen.

Som på klokkeslag slog regnen ned over min matrikel søndag eftermiddag. En busfuld århusianske haveentusiaster var her forbi, sidste stop på en lang tur og i det øjeblik buschaufføren lukkede døren, styrtede det ned. Det gjorde det så pænt i en times tid, hvorefter solen brød frem igen og regnbuen viste sine skønne farver. Så var det med at komme ud igen.

Springbalsaminen, den skønne bandit, stod med dryppende næse.

Så meget regn fik vi.

Druemunken - Actaea spictata - står med sine frø lige nu. Ser næsten glacerede ud i våd tilstand.

Den kinesiske vandgran med delvis våd stamme.

New Dawn med regndråber ser næsten poetisk ud.

Jeg har tre af den, og de to led forfærdeligt under sidste vinter. Den tredje har vel nået halv størrelse nu i forhold til tidligere somre. Så det glæder jeg mig over og håber at den klarer sig gennem næste vinter.

Regndans.

Intet er smukkere i farverne end blomsterne og alt det andet i haven - efter regnen.
Ingen dufte er stærkere end efter regnen.

Kirsebær med lang næse!

Mosroseknopper, et helt kunstværk.

Riddersporen Black Knight i en yndefuld regndans.

Dette er Austinrosen Abraham Darby, men jeg har aldrig oplevet knopperne være så orangerøde.

Clematis Jackmanii Purpurea

Rhapsody in Blue og Clodagh McGredy.

Og efter regn kommer sol, ikke?