Rød og hvid mødes, ny plante opstår og ellers masser af farver.

Det er spændende når planter krydser sig og nyheder opstår. Jeg har i en del år nu haft en pulmonaria - lungeurt - som er en krydsning af "Rubra" og "Sissinghurst White". Helt ualmindelig er den ikke, for jeg sendte et billede til det engelske Pulmonaria-Society og de havde den også i deres samling.

Nu har jeg så et par stykker af den, hvis der skulle komme en samler af den type planter

Og navnet fik jeg også fra England, men har i skrivende stund glemt det.

På min aftentur iaftes fangede kalkkarsen og den helt lyse påskelije også mit øje.

Flot match som de stod der i skumringen.

Naboerne til lungeurten er i den anden ende af farveskalaen.

Ikke noget tone-i-tone der.

Man skal i det hele taget ikke være så farveforskrækket. Det er franskmændene ihvert tilfælde ikke.

I år kan man således også købe Million Bells Confetti. Tre farver sammen i hver potte.

Slet ikke tosset hvis man spørger mig.

En mærkelig een med mere

"The Squaw" hedder den røde monarda herunder. Det er en ganske almindelig rød een af slagsen. Men denne blomst ser da en kende underlig ud. Minder mig om en ugle eller en airdale-terrier.
Og ellers kommer der stadig flere blomstrende stauder til i disse dage.

Kan altså ikke lade være med at trække på smilebåndet over den her.

Mørkbladet perikon er også i blomst nu.

Floks "Valentina" venter lidt med blomstringen endnu.

Det samme gør eupatorium "Chocolat" også.

Men da det er for løvets skyld jeg mest har de her stauder, betyder blomstringen og tidspunktet ikke særligt meget.

Så blomstrer mutanten.

Et mærkeligt syn kan skues i min have i disse dage. Det muterede eksemplar af vellugtende aftenstjerne eller natviol, som jeg viste for nogen tid siden, blomstrer nu.
Jeg kan godt lide naturens luner når de viser sig fra sådan en side. Det er jo også een af de måder nye planter opstår på. Måske jeg skulle prøve at tage nogle frø fra den og så dem. Det bedste vil være at stiklingeformere den, men det har jeg aldrig prøvet med den plante.

Speciel ja, køn??

Her kan man tydeligt se hvor bred stængelen er i forhold til en normal.

Svarer vel til 10 normale.

God pinse hvor den så end skal tilbringes.

Mutant - variant.

Mange planter har det med at mutere indimellem og på den måde opstår nye varianter. I rosernes verden er bl.a. den grønne kinesiske rose Viridiflora en sådan.

Således har jeg også een i min have, som nu flere år har artet sig særdeles besynderligt.

Vellugende aftenstjerne eller natviol.

Ligner lidt en solsikke på dette stadie, men det er en sammenvoksning af flere knopper. Det hæmmer ikke væksten, næsten tværtimod. Den er meget høj og kraftig, strutter af sundhed.

Må se om ikke jeg husker at tage et billede når den blomstrer.

Man må sno sig.

Sådan synes vibeæggene at tænke. Nej ikke bogstaveligt, men det er da underligt som de snor sig selv  om der ikke har været forhindringer for deres vej op af vinterhvilen.

Længe havde jeg kun et par stykker, for i mange år syntes jeg de var alt for dyre.

Det er de ikke mere og jeg har sat rigtig mange rundt omkring. De breder sig fint og jeg glæder mig til at se mange blomstrende vibeæg.

Min selvsåede helleborus udvikler sig yderst tilfredsstillende.

Bringer billede igen når den er helt sprunget ud.

Mærkværdigheder.

Jeg har et udgået blommetræ stående som et klatrestativ i min have. Her i løbet af vinteren er der vokset flere, store svampe frem på det.
Det undrer jeg mig over. Forklaringen kan selvfølgelig være at de er begyndt at vokse i efteråret og den tidlige, varme første del af vinteren, og at jeg ikke har lagt mærke til dem.

Men det er en clematis jeg altid ser og går forbi, der vokser op ad træet.

Så derfor kan jeg ikke rigtig tro at  jeg skulle have overset dem.

Den slags træsvampe er meget anvendelige, måske mest til jul.

Så derfor får de lov til at blive siddende og pryde.

Og inde i vindueskarmen, vokser alle stiklingene fra paletblad eller Coleus, lystigt.

Snart er det knibe-tid igen.