Hvor skoven dog er

ualmindelig smuk i disse lune dage.
Jeg elsker simpelthen at komme i skoven på denne årstid. Med alle dens gyldne farver, nedfaldne blade, kogler, mos og solens indfald. Bevæbnet med kurve for at få samlet ind til vinterens
dekorationer og stilleben. Og der er så mange skønne, gratis gaver i skovbunden. Vidunderligt.

Her skulle man så lige kunne høre fuglesangen, der akkompagnerede mig.

Og fasanens advarsel til sine artsfæller lød gennem skoven.

I toppen af træerne sprang et egern rundt som var det forår.

Og jeg fik fyldt kurvene med lærkegrene, kogler og mos.

Skoven - ja den er ved Hals.

På falderebet - efterårets glød.

At gå en tur i efterårshaven er en dejlig oplevelse. Farveorgiet er overvældende og det går hurtigt nu. Bladene rasler ned om ørerne på een. Riven må i brug for at få dem samlet og lagt ud i bedene så de kan indgå i naturens kredsløb. Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Sorbus Dodong - koreansk røn.

Sydbøg - Nothofagus Antarctica

Diabolo - physocarpus opulifolius.

Hosta.

Sydbøg og Clerondendron.

Brændt efterår.

Sikke et comeback mange af planterne har leveret nu hvor solen og varmen har efterfulgt regnen.
Det var altså også alt for tidligt at vi fik efteråret serveret - alt for tidligt.  Jeg har altid elsket september - denne måned hvor der stadig er så meget at høste af både blomster og frugt. Og ikke at glemme - frøindsamling til næste års flor. Og bedst af alt - at der er tid til at nyde det.

Roserne giver endnu et skønt flor.

Heucheraerne har vokset sig store og flotte. Skønne i krukkerne nu.

Sedum i mange variationer, farver og størrelser - gode i bede og krukker.

En af mine nye græsser denne sæson - har bestemt ikke skuffet. 

Meget at glæde sig over nu hvor Havens Dag står for døren.

God weekend

Gingkoens gyldne glæder giver

løfter om vinterens komme, men også om dvale og forår. For der er allerede dannet nye store og flotte knopper, som kun venter på at de næste måneder overstås og så går det løs igen.

Jeg har aldrig før focuseret så meget på efterårshaven som jeg gør i år.

Forår og sommer har vel altid været mest i focus for de fleste havefolk, men en have er der jo hele året rundt. Og at kunne gå ud i den på alle årstider og få en oplevelse ud af det, må vel siges at være hensigten med haven. 

Søndagen skal nydes, sove en time længere.

Og så rundt i haven før den måske varslede storm river bladene af på mandag.

Flotte forskelligheder eller efterårsfarver når de er bedst.

Planterne er på retræte og mange gør det yderst smukt.

Ligeså vel som den smukke entré på scenen om foråret, er afdansningsballet her i efteråret en yderst smuk og spændende oplevelse at følge.

Er man en pærekvæde, vælger man gult med rødt strejf i kjolen.

Er man en rodgersia, vælger man at skifte det grønne ud med bronzebrune nuancer.

Og er man silkepæon, vælger man en mere dramatisk sortie næsten i leopardlook.

De viste planter står her side ved side.

Og de kan da godt være deres kjoler bekendt til afdansningsballet, ikke?

Efterårshavens hvide blomster.

Langt fra alt er i de glødende og brændte farver - endnu.

Hortensia Annabelle står prægtigt endnu, men senere bliver blomsterhovederne som det pureste metal.

I tørret tilstand utrolig holdbar og flot i en vase.

Himlens syv sønner er en skøn busk, der først blomstrer nu her i efterårsmånederne.

Bliver 3 - 4 m høj og bred. Får en flot bark med alderen.

Spansk bakkestjerne blomstrer på livet løs som den har gjort i måneder.

Keld Slot fortalte under et besøg i hans have, at den såede sig selv i vildskab hos ham. Så sidste år smed jeg frø i alle tænkelige revner, sprækker og sten i håb om et stort, "tilfældigt" flor af den. Og ventede og ventede.

Intet skete og jeg måtte købe en plante.

Da det så var gjort, begyndte den at dukke op alligevel. Så nu ved jeg at det var min tålmodighed, der ikke var stor nok.

Den skal nok komme.

Efterårshaven - sølv og blåt og døde fingre.

I en del af min have, findes hovedsagelig planter hvor det er løvet og bladene, der er i focus. Der er brugt brunnera og hosta som bunddækkeplanter og de står sammen med buksbom, andre stedsegrønne som f.eks.. koreagran med blåligt skær. Derudover flere ting i zink og jern suppleret med sten, som er med til at holde den blålige farve. Det er både bevist og ubevist blevet sådan.

Brunnera er absolut nogle af mine favoritter.

Og det kan man da godt forstå, ikke?

For første gang har dette lille træ blomstret og sætter nu nogle tommelfinger-tykke frøstande.

"Død mands finger" lever da helt op til navnet.

Jeg ved ikke om det er let at så frøene og få noget ud af dem. Men det skal da prøves.

Erfaringer modtages gerne.

Og det er så herinde bag det gamle æbletræ "Bramley" at disse blålige planter m.v. gemmer sig. 

Allerbagerst min lille hytte, der også er blå.

Efterårshavens blomster.

Det er bestemt muligt at have en blomstrende have næsten hele året. Men mange haveejere synes de har for lidt blomster når vi når hen på denne tid af sæsonen. Det kan der let rådes bod på, idet der findes rigtig mange stauder og blomstrende buske til denne årstid. Og i næsten alle farver.

Sølvlys - actaea eller cimicifuga racemosa - er nærmest selvskreven til efteråret.

Her er det "Chocoholic" i blomst lige nu.

Fasanbusk - leucesteria formosa - står også nu i fuldt flor.

En busk der som regel er hårdfør her i landet. Min er mange år nu, fryser meget tilbage hver vinter og bør dækkes. Det får jeg dog sjældent gjort og alligevel kommer den.

Jeg oplever at den er ret flittig til at så sig selv. Holder af sol og står i min have ret tørt.

Springbalsamin - så er man da sikker på at have blomstring i flere måneder.

Starter tidligt og fortsætter til frosten kommer og gør det af med den.

Selvsående i rigelige mængder, men nem at rykke op. Optræder i mange farvenuancer fra lilla over i rosa til hvid. Er med til at give haven et frodigt udtryk. Bliver op til 2 m når de trives.