Efter stormen og så en angelica.

Så er der ryddet op efter stormen - næsten. For der er da godt flyttet om på nogle blade og grene.
Ellers må jeg siges at være sluppet heldigt, når jeg ser på drivhuse og andet her i nabolaget.
Da jeg var godt igang herude, opdagede jeg at der står en sød mørk kvan og blomstrer.

Smuk farvekombination med den mørke rosa op mod taksen´s friske grønne.

Helt tilfældigt.

En halv meter blade - mindst - har lagt sig her ved clematisen og taksen.

En god dyne for planterne hvis der var frost.

Flere favnfulde birkeris har jeg samlet op.

Super, for jeg skal have lavet mange flere kranse.

Så intet er så skidt .......

Kan endnu.

En stikling af erysium "Bowles Mauve" står med de sødeste blomster og lyser op endnu.
Jeg kan ikke andet end forundres over denne havesæson, for den har i sandhed været så meget anderledes fra tidligere.

Det bliver spændende at se hvordan næste år bliver.

Jeg håber meget på en mild vinter, for jeg synes de to sidste har været rigeligt kolde og snefyldte.

Ikke at jeg ikke kan lide sne, for det kan jeg. Og rimfrost er noget af det smukkeste jeg ved.

Men ikke fire måneder.

Milde Moses

for en gang stormvejr.
En køretur til Frederikshavn og retur søndag, hvor det gjaldt om at holde godt fast i rattet. Vel hjemme igen ved mørkets frembrud var det ikke helt til at overskue, hvor meget stormen har forårsaget her endnu.

Men ud over nogle væltede stativer, er det vist kun grene og blade i massevis, der er blæst rundt på matriklen.

Dørpynten er på plads både her og der.

Der står en kæmpestor hængebirk i nabohaven og det er nedfaldne ris derfra jeg anvender til mine kranse.

Derudover forskelligt grønt fra haven og kogler.

Jeg kan med garanti samle en masse birkeris op igen mandag.

Passer mig fint, for jeg har fridag og tid til at binde nogle flere - når jeg har ryddet op efter stormen.

Og så bliver der måske også bagt nogle pebernødder.

Min eneste lyng.

Den står såmænd i en krukke sammen med en hvid syren.
Hvor den er kommet fra, ved jeg ikke.
Selvsået er den, måske en gave fra en lille fugl.

Jeg nænner ikke at flytte den, for så er det ikke sikkert den vil trives så godt som den gør nu.

Jeg elsker den slags gratis glæder.

Så klar til næste år.

  Jeg nåede det før 1. december.

Så er der  ryddet op i den "lille planteskole". De gamle, originale trækasser fra et nedlagt gartneri her i omegnen var jeg så heldig at "redde" fra ødelæggelse, og dem anvender jeg til alle mine pottede småplanter hvert forår. Nu venter de så på næste forårs nye planter.

For den sidste bestillingsliste røg til Holland fredag.

Potter i alle størrelser er stablet og klar til næste forår, når alle de nye planter kommer eller dem jeg har, skal deles og pottes om. Og de der har vokset sig store, skal pottes op i endnu større potter.

.

Weekenden skal  bruges til at binde kranse til dørene.

Det er ikke sikkert de kommer op før mandag, hvis vi skal have det varslede stormvejr søndag.

Vejrudsigten siger storm.

Så jeg skyndte mig ud for at plukke de sidste madæbler ned af træet. Det er den gamle sort Bramley, som bl.a. Claus Meyer er meget glad for. Det er jeg også, for det er et æble der kan anvendes til næsten alt. Jeg kogte mos,  lavede æblekage  og den er såmænd også spist.

I år var der ikke så mange æbler på træet, men de var til gengæld meget store.

Pletterne var kun overfladiske og æblerne absolut fine.

Så nu ser jeg frem til næste års blomstring og forhåbentlig gode høst.

Rosen Wild Rover viser lige sine formodentlig sidste blomster.

Jeg er stadig helt glad over al den sene blomstring hos roser og stauder.

Det er jo en fornøjelse at opleve hver enkelt dag her i november, hvor der stadig er lunt.

Men det er jo nok ovre efter søndag. Allerede nu blæser det friskt her og på Færøerne er det helt galt.

Mindes med gru stormen for en del år siden og krydser fingre for at det ikke bliver så slemt.

Stedsegrønt er mange ting.

Sig ordet stedsegrønt og der vil stadig være mange der får himmelvendte øjne eller ligefrem siger: "kirkegårdsplanter", dem vil jeg ikke have i min have!!

Så er det lige at jeg gerne vil indskyde, at stedsegrønne kan ikke undværes med mindre man vil have en aldeles kedelig og uattraktiv have, især i vintermånederne.

Men stedsegrønt er så meget andet end thuja og taks.
Det er bl.a. de uundværlige buksbom. De kan klippes, formes og gøres alt muligt ved - næsten. Er ikke krævende, kan vokse næsten alle steder og giver et frodigt indtryk året rundt, men især i vintermånederne.

Den største og ældste kugleformede jeg har i haven.

En "hjemmelavet" gave fra min afdøde far for over 20 år siden.

Den sætter jeg stor pris på og den er sund og rask.

Denne kaprifolie er også stedsegrøn.

Flot med dens pileformede blade.

Mange alunrod er også stedsegrønne med mindre sneen dækker dem. Jeg har nogle i krukker og som her, i gamle jernkander. Flotte når rimfrosten kommer.

Græsser opfatter vi vel egentlig ikke som stedsegrønne, men en del er faktisk ligeså flotte om vinteren som om sommeren. Også selv om de ændrer farve, men ikke visner totalt ned.

Jeg synes det er rart at være med til at ændre manges opfattelse af de stedsegrønne planter.

Og jeg synes at flere og flere gør det. Der er så mange muligheder for at lave enkel og pæn beplantning med få midler.

Advent kommer snigende

Så syntes min datter lige at hun vil markere den tilstundende højtid med en julestjerne til hendes mor.
Og hun ved godt at jeg holder allermest af den røde.
Et flot eksemplar har hun købt og den har fået plads på mit gamle klapbord i stuen. Der skal ikke så meget til at skabe julestemning her hos mig.

Lyst og ikke for nær brændeovnen står den, så holder den længe.

Når så julestemningen så var fundet frem, kunne jeg også ligeså godt selv fortsætte.

Et udgået træ har ladet livet, men jeg kan ikke lade gode materialer gå til spilde. Derfor er nogle grene brugt i denne krukke ved indgangen sammen med klatrehortensia, buksbom og frøstande fra hosta.

Skal lige have klippet nogle røde kornelgrene af og sat i også. Så er den julekrukke klar.

Plantenyheder til foråret.

Så er der gang i bestillingerne. Katalogerne er blevet flittigt gennemlæst og mange spændende planter udsøgt.

Fra at have været en laaaaaang liste, er der blevet sorteret fra igen og igen. Det er efterhånden en kendt og dejlig proces, som i starten gjorde mig aldeles rundtosset men nu er lettere. Jeg er nemlig blevet mere sikker på hvad jeg vil have i min lille planteskole.

Forskellige kriterier bestemmer mine valg. Det vigtigste er at jeg selv kan lide dem. Dernæst er der farverne sort, gylden og sølv. Til sidst er der løvet, der gerne må være broget eller på anden vis specielt.

Når jeg er igennem bestillingsprocessen, falder der en vis ro over mig og så er det bare at vente på foråret. Og tiden går såmænd hurtigt.

Mellemperiode.

Jeg elsker denne her mellemperiode. Det er som om det sommerlige efterår ikke kan lade vinteren komme til. Og jeg klager ikke. For selv om der er lidt fugt i luften, er der så dejligt mildt at det er den rene svir at gå ude om dagen.

Men kigger man ned på jorden, kan man se at de brændte farver er i overtal nu. Også selv om jeg viste pink roser igår.

Dette er de smukke, bløde blade fra kinesisk vandgran.

Avnbøgen skifter også kulør nu.

Dejligt at den gamle bøgesort igen er ved at blive ret udbredt i vore haver.

I det hele taget kommer der mere variation i beplantningen i haverne  nu kan jeg se. Hvad grunden er, ved jeg ikke. Men jeg tror at mange bruger mere tid på at finde ud af hvad de ønsker og mere tid på at finde nøjagtig de planter.

Aktiv og dejlig lørdag.

Sådan en dejlig lørdag. Ud fra tidlig formiddag og gang i både sav, spade og lugejern.. Og der er masser at fordrive dagene med endnu. For i takt med at det milde vejr fortsætter, så gør både projekterne og ukrudtet det også. Af sidstnævnte slags skal jeg da love for at hyrdetaske forstår at udnytte vejrliget, så jeg har fodret hønsene med masser.

Folk er bestemt heller ikke færdige med at plante stauder endnu og det er jo dejligt at se at andre også er aktive.

Midt i al løvet, står rosen Bonica stadig med candy-floss-farvede blomster.

Rosenslyngeren vil også gerne være med lidt endnu.

Lidt forunderligt at man den ene dag retter focus på den tilstundende jul, mens man den næste stadig kan vise sommerblomster. Det kan jeg ikke huske have været tilfældet før i den her udstrækning.

Dagen afsluttedes med en lang, dejlig gåtur med barnevogn, barnebarn og døtre.

Sig nærmer tiden

hvor vi skal julepynte og hygge.
Min datter meddelte idag, at nu må hun snart have lyskæderne på udenfor. Det må hun gerne, for hun har nogle fine stedsegrønne i krukker, hvor det er perfekt. Og hendes lyskæder er søde.

Jeg har ikke rigtig haft lyskæder udenfor de sidste par år. Faktisk er jeg ret ambivalent hvad angår den slags pyntning. Og med risiko for at træde nogen over tæerne, vil jeg faktisk ytre at der ofte er langt imellem de stilfulde og pyntelige kæder. Derimod ser jeg alt for mange "kondom-lyskæder" og "blålys" trukket ned over alle mulige former for stedsegrønne og hvad man ellers har udenfor. For ikke at nævne det umådeholdne energiforbrug vi er vidne til.

Jeg anvender hellere levende lys i lanterner og så naturpynt.

Jeg har samlet noget til min julepyntning både inde og ude.

En hel del mere finder jeg i haven og klipper af mine stedsegrønne.

Og så håber jeg ikke at for mange får kaffen i den gale hals.

Kompostguf.

At rive og samle blade på denne årstid, er ofte en ret kedelig fornøjelse. Men ikke i år.
De ligger flotte og tørrede overalt.

Så en kurvfuld opsamlede blade er noget af det mest dekorative jeg kan have stående udenfor min dør i disse dejlige dage.

Gratis glæder skal man ikke gå af vejen for.

De er ofte de bedste.

Senere ender bladene i komposten.

Novemberbuket.

Det er jo helt fantastisk at der stadig kan plukkes friske buketter ude i haven, omend udvalget bliver mindre og mindre. Så er det bare med at bruge det der er.

Jeg bruger ofte mine krydderurter i buketter og elsker duften som de forskønner dem med. Og den grønne mynte står frisk og sprød som var det højsommer endnu.

Denne søde hvide asters har fået lifligt duftende selskab af mynten.

Står på spisebordet så jeg bare skal nulre bladene lidt og uhm, spicy.

Astersduften er i sig selv ikke den der behager min næse mest.

Passer fint i en af mine loppemarkedsvaser.

Lattermildt foredrag om grønne glæder.

Tirsdag aften tog jeg forventningsfuld til haveforedrag med forfatteren Bjarne Nielsen Brovst og hans hustru Gudrun.
Og det blev en dejlig aften med indføring i hvordan man har to haver, der ligger 200 km fra hinanden.

 Om smittende og ikke præstationspræget havelyst og glæde. Om to mennesker der supplerer hinanden på smukkeste og sjoveste vis. Om en skovhave og en engelsk have.

Vi fik på finurlig vis en indføring i, hvordan en mormor prægede forfatteren. Og om hvordan man som forfatter får have- og skrivelyst til at gå op i en højere enhed med en i høj grad medspillende hustru og en autocamper ved navn Oda.

Og jo, lattermusklerne blev virkelig aktiveret.

Rødbedefarvet.

Jeg elsker rodfrugter og kål.
Det gør min familie ikke altid og slet ikke når der skal prøves nye opskrifter af.

Så mandag blev det  helt ordinært, nemlig syltning af rødbeder. Dem spiser vi rigtig mange af og så bliver der vist også et par glas til overs til at give væk.

Flere kilo fra en god arbejdskollega blev kogt og syltet.

I år har jeg ikke selv haft plads i haven og så er det jo rart at andre har.

Masser af  "vitaminer" til leverpostejen, det stegte flæsk og al julemaden.

Der blev også tid til at gå i haven.

Den japanske ahorn har smidt alle sine blade og de ligger her blandet med bladene fra  blodblommen ovenpå en heuchera.

Også helt rødbedefarvede.

Hvad roser også kan bruges til.

Novembers roser kan være meget smukke. Men en del knopper vil ikke nå at springe ud inden vinterkulden for alvor slår igennem. Og så kan man lige så godt klippe knopperne af og tørre dem til julens dekorationer.

Det kan gøres på to måder: ved enten at hænge dem op koldt med hovederne nedad eller ved at sætte dem i sand og ligeså forsigtigt fylde sand op omkring dem.
Jeg foretrækker selv den første metode, da det er den jeg har haft mest held med. Men jeg har set flotte resultater med den anden også.

Rosarium Uetersen

Santana.

New Dawn.

Her vil jeg tørre kronbladene indendørs.

Når jeg så arrangerer dem på et fad med lys, kan der dryppes lavendelolie på og de vil dufte skønt en tid.

Så det er bare med at komme ud og få de sidste roser med.

Så flot som kun på en novemberdag.

Denne første frostdag i november, måtte der skrabes is af bilen.
Det var jo ret så forudsigeligt, da der også er fuldmåne. Så fulgte en aldeles flot dag med helt blå himmel.

Så det var bare med at komme ud og nyde dagen.

Ikke flere ord om denne clematis - kun billeder.

Og jo, de er taget lørdag.

Inde og ude.

Fredagsplanen blev overholdt. Dahliaknoldene er "puttet" for vinteren og pelargoniereolen er også tømt.  Alle de søde små er sat køligt og så er det bare at vente på at vi går mod forår igen.
Det er altid med blandede følelser at jeg "pakker sommeren ned", men samtidig synes jeg også at jeg har brug for hvileperioden - akkurat som planterne.

Nogle af geraniestiklingene har vokset sig pænt store her i det lune efterår og står med de flotteste blade. Disse er Katherine Adele.

Og så er der frøsåede karteboller. Klar til næste års blomstring.

Det er een af de planter som ikke kan købes i traditionelle planteskoler, men der kommer altid forespørgsel på den og så er det godt at være forberedt.

Gør det selv.

Seks store kasser med skyllede og tørrede dahliaknolde er næsten klar til vinteropbevaring.
I år vil jeg opbevare dem inde i flamingokasser med træspåner. Jeg saver selv en del træ op og jeg har gemt og tørret alle de spåner der bliver når motorsaven har gjort sit.

Det skal så ske fredag, for nu tror jeg hr. Kulde banker på. Det siger min næse og fuldmånen.

For et par år siden lavede jeg nogle thujastiklinge, plantede to sammen i en potte og ledte tre grene op fra dem begge. Da de så blev større, begyndte jeg at flette dem sammen, samtidig med at jeg fjerner sideskuddene. Ad åre er det så meningen at det skal blive en "levende skulptur" ude i haven.

En travl onsdag i haven.
Mange gøremål iform af forsendelse af planter, flytning og plantning af andre. For selv om vejret stadig er dejligt, så fornemmer jeg at det snart får en ende. Luften er blevet koldere og måske frosten er lige om hjørnet.

Kom forbi denne skønhed af en agastache, som blomster så sødt endnu.

Selv ærteblomsten Matucana er stadig aktiv.

Og ja, violerne, de skønne kan så sandelig også være med.

Men ellers så er det ved at ebbe ud med blomster.

Det er okay, for der er masser af løv at beundre.

Denne heuchera er da bare så smuk med sine rødlige og grønne blade.

Står sådan hele vinteren.

Overvintring.

Mange planter er sat ind til overvintring. Jeg lover mig selv hvert år, at jeg ikke skal have så mange som skal indendøre.
Men - men - men.  Det går jo altså ikke altid som man har intentioner om, og jeg har atter en mængde overvintrende i orangeriet. De sidste pelargonier er stadig udenfor, lunt og beskyttet, men de kommer ind de næste dage.
Orangeriet er ikke opvarmet - endnu. Bliver det hvis vi får en kold vinter igen. Ellers er det frostfrit og de fleste planter klarer sig fint med den kølige hvileperiode.

Dette smukke blad sidder på min vildart af en geranie.

Dråberne skyldes ikke regn, men at den åbenbart har overskudsvæde, som den skiller sig af med.

Lidt til de mørke aftener.

Frøsortering er een af vinterens dejlige sysler. Igennem de sidste måneder har jeg samlet mange og der sidder stadig en del derude og modner. Sålænge temperaturen er så stabil, tager de ikke skade. Men det gælder om at lytte til vejrudsigten, for kommer der regn igen, vil de højst sandsynligt rådne.

Det ligner næsten tørrede rosiner, men det er altså frøstande fra  rosenslyngeren.

Der er så mange som aldrig før og nok til at glæde en masse havevenner med.

Mariehønsene er bare til. pynt, men børn synes de er ganske så søde.

Det gør jeg nu også.