tirsdag den 1. november 2011

Flotte høstfarver

kan opleves overalt i haven og naturen nu. Hvorlænge vi får lov til at nyde synet, bestemmes vel af den næste gang blæsevejr eller det der er værre. Men med det rolige vejr, falder bladene stille og roligt af. Jeg har en del stier og gange med flis på, et materiale jeg sætter stor pris på. Dejligt blødt at gå på og indgår så fint i naturens kredsløb. Et tyndt nyt lag på en gang om året, ellers ikke mere.


Man ser næsten ikke de mørke blade fra min lind der er faldet på stien.
Derimod de flotte gyldne kontraster.
Keld Slot kaldte de brune farver for "brændt umbra". Den er jeg helt med på.
En meget mere poetisk beskrivelse af farven.


Min træpæon leverede kun få blomster i år.
 Det gør den ikke mindre attraktiv, for bladene er så smukke indtil de falder af. 


Den ene af mine kongebregner har boet i denne kobberpotte i flere år.
Den gør bestemt sit til efterårshaven.






2 kommentarer:

  1. Smukke farver du har i din have lige nu. Jeg planter buske og træer en masse, da her ikke var alverden, da vi flyttede hertil.

    Kan se, at du har lavet yderligere om på bloggen - rigtigt fint - og efterårsagtigt. Men jeg kan se på din blogliste, at det kun er ved nogle af indlæggene, at titlen på bloggen er med (bl.a. ikke på min). Hvad skyldes det? Kom lige til at tænke på, at du måske har valgt din besøgte linkfarve som sort - eller noget i den retning?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Ja, det er noget med din linkfarve at gøre, da man heller ikke kan se mit navn på indlægget heroppe - kun hvis du flytter musen derop.

    SvarSlet