Sølvlys og sølv.

Sølvlys er en kendt staude og bruges efter min mening alt for lidt i haverne. Den er utrulig smuk solitær, men bestemt også glimrende selskab for mange andre stauder. Min forkærlighed gælder mest de mørkbladede og især Brunette.

Selv i potter eller krukker kan den klare sig fortræffeligt.

Alle græsserne står også nu med de skønneste sølv- og metallicfarvede aks.

Skal altså have lavet det præriebed!! Snart.

Wild Rover.

Er så glad for at jeg fik den hjem.

Lisbeth´s løvemund.

Mange mennesker har haft betydning for min haveinteresse. Jeg mindes min Bedstemor med forklædet på når hun hentede blomster i haven. Mine forældre havde begge stor passion for haven, både til nytte og nydelse. Dengang byttede man oftere planter end man købte dem og mange gik i arv generation efter generation. F.eks. kom min faster med "kanutter" som stammede fra min mor af.
Jeg var ikke ret gammel før jeg selv plukkede buketter, gerne fra grøftekanten, til min mor. Og ellers elskede jeg at plukke hjertegræs når jeg skulle ned i engen for at se til dyrene, der var på sommergræs.

Ferier var der ikke så mange af, men når det endelig skulle være, gik turen bl.a. til Roskilde til min onkel og tante. To ting står stjerneklart for mig når jeg mindes disse: en stor blå clematis på den røde husgavl og så alle løvemundene i haven.Under det sidste besøg i huset og haven i Roskilde for nogle år siden, benyttede jeg muligheden til at få nogle frø af løvemundene og de har lige siden heddet Lisbeth´s løvemund her i haven.

Og her er de så på en varm septemberdag, Lisbeth´s løvemund.

Får lov til at så sig selv, men jeg sørger nu altid for at samle nogle frø også. For tænk hvis den pludselig et år ikke kom. Det ville ikke være til at bære.

Dejlige storkenæb blomstrer også overdådigt igen denne sensommer.

Rosen Berleburg.

Endnu smukkere blomstring nu. Se bare bladene, de strutter af livskraft og vilje.

Var sommeren ikke det vi håbede, må vi da sige at sensommeren har taget revanche.

Schüsselhortensia - en nyhed.

Jeg har ikke mange hortensiaer i min have, for de trives ikke ubetinget godt her. Men i foråret købte jeg en lille en på plantemarkedet i Kiekeberg. Den synede ikke af ret meget udover et par smågrene. Men sælgeren talte varmt og godt om den og dens spændende kvaliteter, så jeg blev overtalt til at prøve. Hjemme igen blev den plantet i en krukke, er vokset godt sommeren igennem og nu blomstrer den.
Den har vist ikke noget dansk navn, men på latin hedder den: Platycrater arguta.

Her er hortensiaen med knopper.

Og sådan ser de udsprungne blomster ud.

Meget spændende og anderledes.

Agter at lade den bo i krukken indtil næste år, hvor jeg så vil finde dens blivende plads.

Rosen Maigold med sin sene blomstring, duftende skønne.

Septemberblomster.

En regnbyge mandag kan ikke ødelægge den dejlige sensommerstemning, som disse dage bibringer. Det er helt utroligt at vi skulle helt hen sidst i september før vi fik varmen igen. Men sådan er det med det uforudsigelige og desto mere grund til at glæde sig derover.

Rosen Westerland er helt utrolig smuk i disse dage. Gløden i farverne er uovertruffen.

Rosen Awakening, som jo er en søster til New Dawn, er jo en helt anden type. Ser så sart ud, men det er den ikke. Fyldt på den gammeldags måde og vidunderlig. Flere knopper endnu.

Cosmos "Psyche White" står sig godt op imod den røde berberis med alle dens frøstande nu.

Flere dejlige dage venter.

Høstfest.

Søndag blev en aldeles fantastisk dejlig dag. Barnedåb og høstgudstjeneste i vores lille skønne kirke med efterfølgende dejlig fest. Jonathan hedder den lille fyr nu, mit barnebarn.

Selvfølgelig skulle der pyntes op til festlighederne og da haven bugner af blomster, var det bare med at gå i gang. Der blev plukket af det hele.

Og vejrudsigten, ja den holdt da helt stik. Tak for det.

Vejrudsigten: sol og varme i weekenden.

Fantastiske dage her sidst i september. Dejligt for alle de der skal til plantemarkeder eller bare hygge sig med syslerne i haven.
Selv skal jeg noget helt andet, der ikke indbefatter have. Mit dejlige lille barnebarn skal døbes. Så haven er blevet støvsuget for blomster til pyntning af festlokalet på denne store dag.

Undervejs rundt i haven med saksen og kurven, faldt mit blik på flere af de gule og gyldne farver.

Denne tiarella plantede jeg her for ikke så længe siden og den vokser lystigt trods det sene tidspunkt.

Det er ikke så let at se, men det er en gulbrogetbladet gyldenris, også plantet fornylig.

Og hostaen i krukken med de smukke og næsten sneglefrie blade.

Ser bestemt ikke ud som om vi er så langt henne på året.

Flere prærieplanter.

Ja man kan jo blive helt grebet af nye ideer og projekter. Og det er vist ved at ske for mig. Så er der lige i hvilken rækkefølge man skal gribe tingene an i. For inden jeg for alvor går igang med mit præriebed, er der så meget andet jeg burde få gjort først: lidt hækklipning, beskæring, ukrudtsfjernelse og jeg kan blive ved.

Men siden ideen om et lille Oudolf - bed tog form, har det bare udviklet sig. De næste to "partnere" der skal sættes sammen er den gule Rudbeckia og den høje græs.

Fordelen ved at have planterne i potter, er at man kan prøve mange sammensætninger. Flytte rundt og se forskellige muligheder inden man beslutter sig. Derved sparer man også sig selv for unødvendigt arbejde med at skulle flytte dem igen og starte forfra.

Havde jeg mere plads

 i min have, så ville jeg anlægge et stort og decideret præriebed i bedste Piet Oudolf - stil. Men det har jeg ikke.
I stedet har jeg nogle græsser i zinkbaljer, i et par krukker og enkelte på friland. Det skal der ændres på selv om pladsen er kneben.

Denne nye græs skal jeg have plantet ud, for den er så smuk og anderledes.

Det kræver at der skal flyttes nogle stauder for at give plads til den og flere andre jeg indkøbte i foråret, alle stribede og med hvidt i. 

Som selskab skal græsserne bl.a. have den hvide hjortetrøst.

Jeg har den hvide hjortetrøst plantet ud i en del af staudehaven, hvor den i grunden slet ikke kommer til sin ret. Derfor skal den have selskab af de hvidstribede græsser i stedet.

Det projekt glæder jeg mig til at komme igang med og så se det virkelige resultat næste år.

Who found Otto?

Ovenstående er navnet på en spændende engros-forretning her i området. Det er her havenissen kommer fra, men han stammer oprindeligt fra Ukraine.

Afskallet og gammel, som en nisse skal være, gør ikke megen væsen af sig - endnu ihvert tilfælde.

Den gamle ramponerede vandkande stammer fra samme forretning, men kommer oprindeligt fra Balkan. Og den holder vand.

Historien om vaseskabet og uglevasen.

For en del år siden besøgte jeg Rungstedlund. Af to årsager ønskede jeg at opleve det sted: jeg beundrer Karen Blixen´s forfatterskab og jeg ville så gerne se haven og blomsterne på stedet.

 Der går jo mange historier om damen og hendes buketter, om hvordan hun ikke afholdt sig fra at "låne" i andres haver, hvis der var blomster hun lige kunne bruge den dag. Klædt i morgenkåbe og gummistøvler tidligt om morgenen skulle hun kunne antræffes i nabolaget, ofte cyklende.

Inde på Rungstedlund står der i stuerne altid buketter inspireret af forfatterinden. Hun havde et helt skab med hendes yndlingsvaser stående.

For en del år siden fandt jeg på et lokalt loppemarked en uglevase, vidste jeg havde set sådan een før og efter nogen tid erindrede jeg, at det var jo på Rungstedlund.

Erik Bering udgav for nogle år siden bogen: Bering, Blixen og blomsterne.

I den ser man Karen Blixen´s grønne uglevase.

Min vase-mani var så småt i udbrud inden fundet af uglevasen, men nu blev det da for alvor slemt.

Plads tager de jo, så selvfølgelig måtte jeg have et vaseskab.

Det blev fundet i IKEA i Aarhus og møjsommeligt hjembragt i en trailer.

Hvad gør man ikke for sine vaser!

Vaser i alle mulige farver, størrelser og faconer.

Den grønne uglevase på Rungstedlund.

Et spændende og sjovt bekendtskab, der udviklede sig til en hel masse.

Uglevaserne findes i mange farver og blev lavet i Lillerød.

Ny - gammel

Efterår er lig med loppemarkeder og genbrug. Mine "svagheder" skal passes og især den der omfatter søgning efter vaser.
Kom lige forbi et spændende sted på vej til arbejde lørdag, og vupti - en ny vase til samlingen.
Mit vaseskab bliver snart for lille.

Passer perfekt mange af mine blomster lige nu.

Endnu een af de frøsåede dahliaer er sprunget ud og den skal nok i vasen.

De fleste er i rødlige nuancer og med meget mørkt løv.

Lidt reklame

må vist være på sin plads.
Se lige denne skønne helenium "Loysder Wieck". Er den ikke bare skøn? Og så er den næsten først lige begyndt her hos mig. Trodser regn og rusk, står bare og smiler til mig ude i haven.

Reklamen består i at fortælle at den har jeg købt hos www.staudefeen.dk  sidste år.

Og så den her kæmpe af en dahlia, nu har jeg fundet navnet på den: Manhattan Island.

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg bryder mig om den eller ej.

Den er så absolut den største jeg har, 20 - 25 cm i diameter. Den står lidt alene og det er nok derfor jeg tror jeg godt kan lide den efterhånden. Havde den stået sammen med de andre, havde den kvalt dem bare med sin størrelse. Farverne er fine og jeg vil beholde den, har jeg besluttet.

Hvis den overlever vinteropbevaringen. I år skal alle dahliaerne ind i huset.

Mit såkaldte frostfrie rum bag carporten, var det ikke sidste vinter alligevel.

Paradisæblegelé.

Jeg har lørdag lavet gelé af paradisæbler. Noget jeg ikke har prøvet før, men sikke en flot farve det har. Nærmest ligeså flot som rosengeléen jeg plejer at lave. Og det smager pragtfuldt.

Skal glæde på morgenbordet for mine overnattende gæster.

Sammen med dahliaen Jonna´s svigermor, som har været gavmild som aldrig før.

Den skønne buskrose Nevada har endnu et flor.

September er dejlig.

Himlens syv sønner.

Denne specielle busk udmærker sig ved først at blomstre i september. Den er ret ukendt her i landet, men jeg er så heldig at have et flot eksemplar, som jeg til fulde nyder nu.

Busken stammer fra Kina, blev fundet i 1907, men først i 1980 blev der samlet frø og den blev frembragt til dyrkning i USA.

Seven-son-flower-from Zhejiang hedder den på engelsk. Et meget poetisk navn til denne skønhed.

Inden blomstringen er den bestemt også seværdig og barken er smuk om vinteren.

Dagens rose: Comte de Chambord.

Første store blomstring blev ødelagt af den megen regn. Denne ser ud til at blive væsentlig bedre.

Og der er en hel del knopper, dejligt.

Tre sorte og en gul.

De mørke blomster og de mørkløvede planter er dejlige og spændende at bruge i haven. Og der bliver flere og flere af dem. 

Geranium Sanne er een af de nyere. Blomstrer i flere måneder.

Er god som bunddække idet den danner et helt tæt tæppe.

Der er kommet een med rosa blomster også, Rothbury Red og den skal jeg have til foråret.

Den mørkbladede perikon skal opformeres. Meget dekorativ og kontrastfyldt.

Den nye heuchera Frosted Violet er yderst anvendelig sammen med lyse blomster og ellers bare grønne planter. Har været lidt sej til at komme igang, ihverttilfælde her i haven og også i potterne.

Den gulbladede staudeclematis Côte d`Azur er jeg bare helt pjattet med.

Den der står i haven er først lige ved at springe ud, meget sent i år. De få jeg har i potter er lidt længere fremme og her ses den fantastiske blå farve.

Og ikke et ord om rød eller blå!!!

Jordbær i september.

Det kan ikke passe? Jo, det kan det.
Ikke mange, men de smager pragtfuldt, mine engelske jordbær. Købt i Wisley, det engelske haveselskabs store have, på min første haverejse til England for mange år siden. Der er foruden mange haveanlæg også et stort planteudsalg, en enorm mængde havebøger og alt muligt andet havetilbehør.

Jeg købte faktisk tre forskellige sorter, der alle bliver ved med at give i flere måneder.

Så er den igen gal med navnene, kan kun huske det ene, Calypso. Skiltene er gået til.

Brombær og bønner.

Der er meget at høste endnu.

Var lidt kreativ med en malerpensel da jeg fandt et passende bræt.

Hvis jeg får modet, maler jeg måske også blomster på.

Og så skal der stemmes idag.

Aftenen foregår nok foran tv med valgresultater og plantekigning på computeren.

Plantetids-dilemmaer.

Jeg skal have fundet plads i haven til en kvæde. Jeg kan ikke bestemme mig for om det skal være æble- eller pærekvæde. Det er smukke træer og blomstringen er så skøn med de sarteste rosafarvede blomster.

Æblekvæde.

En selvsået kryptomeria. Hvem skulle have troet det.

Opdagede den for et par år siden, lod den stå da den ikke så ud til at blive særlig stor. Jeg har nemlig en lille en i haven i forvejen.

Men det skulle jeg ikke have gjort, for nu har en vis mand taget ved den og den er vokset til næsten 2 meter nu. Så det er nu jeg skal beslutte om jeg tør prøve at flytte den, eller "naboerne" må beskæres mere og finde sig i selskabet.

Alle mine pelargoniebørn i reolen vokser lystigt og et par er begyndt at blomstre.

Dem skal jeg så også lige finde plads til indendøre!

At man dog ikke bliver klogere og tænker sig om inden man binder an med så mange planter der skal vinteropbevares. Altså, Fru Hald!!!

Nå, men der kommer nok en løsning, siger optimisten.

Indevejr.

Så er det atter blevet bedst at være inde.

Med denne buket af dahliaen Eveline, stolte kavalerer og blomsterstande fra kinesisk purløg på bordet i orangeriet.

Jeg er begyndt at kigge plantelister fra spændende steder igennem for at se hvad jeg skal have hjem til foråret.

Det tager lang tid for der er meget at vælge imellem.

Udenfor vælter vandet ned fra oven og som om det ikke var nok, stormer det meget også.

Så regnvandsfaskinen bliver til fulde fyldt igen, men der er nu ikke brug for undervandsvanding af træerne lige nu.

Den engelske efeu har fortsat sin himmelflugt op i guldhængepilen.

Ingen af dem har manglet vand denne sommer og det ses tydeligt på frodigheden generelt.

Så intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg vil dog ikke gøre status over denne sommer og sensommer endnu. Det er for tidligt.

Men overordnet tegner det godt.