torsdag den 15. september 2011

Jordbær i september.

Det kan ikke passe? Jo, det kan det.
Ikke mange, men de smager pragtfuldt, mine engelske jordbær. Købt i Wisley, det engelske haveselskabs store have, på min første haverejse til England for mange år siden. Der er foruden mange haveanlæg også et stort planteudsalg, en enorm mængde havebøger og alt muligt andet havetilbehør.


Jeg købte faktisk tre forskellige sorter, der alle bliver ved med at give i flere måneder.
Så er den igen gal med navnene, kan kun huske det ene, Calypso. Skiltene er gået til.


Brombær og bønner.
Der er meget at høste endnu.


Var lidt kreativ med en malerpensel da jeg fandt et passende bræt.
Hvis jeg får modet, maler jeg måske også blomster på.

Og så skal der stemmes idag.
Aftenen foregår nok foran tv med valgresultater og plantekigning på computeren.





1 kommentar:

  1. Hvor spændende med dine jordbær fra England :-)

    Det ser flot ud med dit skilt - helt engelsk stil :-)

    Ja, så er der valg - meget, meget spændende :-)

    SvarSlet