søndag den 30. september 2012

The Gardens of Alcatraz



Der var ikke kun fanger på fængselsøen Alcatraz. Her boede også de mennesker der vogtede fangerne. Så en del familier havde ligeledes øen som deres hjem, børnene sejlede over til San Francisco hver dag for at gå i skole og dagliglivet levedes så normalt som muligt.

Derfor var der også pryd- og nyttehaver på øen. Fangerne hjalp til i dem - det var lidt af et privelegium som ikke blev tildelt alle og enhver.
Disse haver er nu en slags nationalpark og der er rigtig mange forskellige planter. Haven passes af en "headgartner" og så ved hjælp af frivillige, ofte fra mange fjerne steder. Så har man lyst til det, får man betalt færgebilletten derover og retur. Mandag og fredag arbejder de frivillige i haven, derudover kommer der også studerende og andre.

Haverne ligger i flere niveauer, flere er såkaldte "walled gardens" og utrolig charmerende trods det delvise forfald. Man kæmper en daglig kamp for at få økonomiske midler til at genopbygge store dele af  både fængsel og haver, og der er flere projekter igang der.

Så tag på en visuel tur gennem haverne og få evt. lyst til selv at besøge stedet. Det er en stor oplevelse, også at se cellerne hvor bl.a. Al Capone sad - den bandit.



 
 
Headgartner Sheila i den røde trøje, taler med besøgende. Hun er forøvrigt fra Canada.
 
 
 
 
 
 
 
 
Udsigt over til Treasure Island.
 
 
 
Kæmpeagaver i blomst.
 
 
Undertegnede.
 







 






 
Farvel Alcatraz, udsigt fra færgen.
 
 
 
 
 
 
 
 

lørdag den 29. september 2012

Purple stue.



Jeg "mæsker" mig i skønne buketter i disse dage da der er nok at tage af ude i haven. Fredagens farve var purple idet det var sønnens 18 års fødselsdag og han ville nok ikke synes om det, hvis bordet var for tøset i farverne.

 
Er der nogen der har profiteret af vejrliget i sommer, er det lathyrus Matucana.
Jeg plukker og plukker endnu og så har jeg høstet frø som aldrig før.

 
Dahliaer på bordet.

 
Skønne Osirium.

 
Flotte Nuit d`Ete.

 
Og dejlige Purple Sensation tror jeg den hedder.
 
Det bliver ikke til havearbejde denne weekend. Der er flere fødselsdage, der skal fejres.
Så det bliver kun til små ronderinger derude, for jeg skal lige følge med.
 
Og så er der igen en masse brombær der skal plukkes. 
Æblerne modner i en vis fart og jeg plukker ned daglig.
 
Pærerne plukkede jeg den anden dag og mange af dem blev til pæretærter - Karolines selvfølgelig - og serveret med vanilleis til.
 
Nu skal det blive godt at få benene op!!!
 
 

fredag den 28. september 2012

Grøn af misundelse



over at denne chokoladeduftende blomst vokser vildt mange steder i USA, blev jeg ikke. Men det var tæt på. Måske nogle herhjemme kender den?
Jeg har de sidste par år sået den og den har meget kraftigere duft end den brune chokoladecosmos vi hvert år køber.

 
Billedet her er taget ved Gran Canyon og viser ikke de største eksemplarer jeg så.
De var såmænd pænt over 1 meter høje.
 
Her holdt vi picnic og det er altså fantastisk at sidde og spise mens en herlig brise bringer duften helt op i næsen. Næsten himmelsk!!
 
 


torsdag den 27. september 2012

Kan ikke huske


om jeg har vist dahliaen "Jonna´s Svigermor" før, men det har jeg nok. Den er een af mine absolutte favoritter for den har det hele: farven, villigheden og holdbarheden.
Navnet har den fået af helt indlysende grunde: Den stammer fra min gamle kollega´s svigermor. Og vi er efterhånden nogle stykker der har den gamle dahlia.


 



 
Snart rinder september ud, men jeg håber at kunne plukke en del buketter mere før knoldene skal op.
Jeg plejer at vente til frosten har taget toppene og heldigvis slap vi for den sidste weekend.
 
 

onsdag den 26. september 2012

Flere prærieplanter - nyheder.



Det er dejligt når de planter man prøver af igennem et par år, virkelig viser sig at holde. Det er jo altid en satsning når man tager planter fra et voksested i Europa eller verden og flytter dem til et andet. Men det er jo det plantesamlere altid har gjort, for ellers havde vi ikke haft den mangfoldighed i vore haver og planteskoler, som vi har.


 
Yuccabladet mandstro bliver bedre og bedre. Haft den i 3 år nu. Blomsterne holder i måneder.

 
Hjortetrøst, Eupatorium capillifolium "Elegant Plumé" er også ret interessant. Mere en løvplante end blomstrende, men flot som fyld i buketter.

 
Parthenium integrifolium, ligeledes en prærieplante fra USA.
Også den har jeg haft i 3 år nu og den står ligeledes i måneder.
 
Så det er sikkert at jeg vil blive ved med at søge efter planter fra USA og Balkan, for de har vist sig at være så velegnede til vore breddegrader.
 
 

tirsdag den 25. september 2012

Yellow Crownbeard.



Det er det amerikanske navn for Verbesina helianthoides. Denne dejlige gule blomst ligner lidt en solhat, men tilhører astersfamilien. Den vokser vildt mange steder i USA,  bl.a. i Missouri og Illinois. Karakteriseres som en prærieplante men findes også i bl.a. botaniske haver.


 
Den der står her, er lavet af en stikling i løbet af sommeren. Det er en nem plante og blomstringstiden er ret lang. Ved tilbageklipning, kommer den igen.
 
Bladværket er en anelse over i de grå toner, hvilket gør den mere attaktiv.
Er tørketålende og klarer frostgrader ned til -26.
 
Plantet sammen med solhatte og græsser, får man et ypperligt bed.
 
 

mandag den 24. september 2012

Yellow.



Det er ikke kun om foråret, der er masser af gultblomstrende planter i haven.
Et lille udpluk ses her og de fleste er ikke "højtråbende" gule, mere til den sartgule side.

Og jeg, ja jeg elsker alle farver.




 

 

 



 
Så en gul mandag.


søndag den 23. september 2012

Nye studenter.



De gamle stauder er jo meget populære og i foråret såede jeg to slags studenternelliker. De belønner mig så også nu med fine blomster. Farvevalget var helt bevidst, idet jeg i forvejen kun har den sorte.


 
Lilla-hvide

 
og rosa-hvide.

 
Og så har jeg fået opformeret rigtig mange af de mørke heuchera.
I år syntes jeg de har været rigtig sene til at komme i vækst, men her i sensommeren er der sket noget.
De skal pottes om en gang mere her i efteråret, så er de så godt som klare til forårssalget.
 
God søndag.

lørdag den 22. september 2012

Rosie´s Roses.



Den mest vidunderlige, dejlige, inspirerende, duftende og skønne butik ligger på selveste Fishermann´s Wharf i San Francisco.
Ikke de store prangende skilte, men dejlige krukker med blomster, gør opmærksom på denne juvel af en butik. Så ydmyg at man let overser den, hvis ikke det lige var for udstillingen på gaden.

Så kom med indenfor i Rosie´s verden.

 
Så enkelt kan det gøres.

 
Man må gerne sætte sig ned og bare nyde, kigge, dufte.

 
Her findes der ting fra hele verden.

 
Min søster kunne da næsten heller ikke løsrive sig, det er næsten som at være i Aladdin´s Hule.  Har sin nyindkøbte taske over skulderen.

 
Dette søde menneske ifærd med at pakke mit indkøb ind.
Med tid til at tale med alle kunder, spørge interesseret ind til hver enkelt.
 
Og Rosie´s historie ligner mange andre amerikaneres: meget international da hendes søster er gift med en dansker, begge arbejder i filmindustrien.
Men Rosie passer sin lille butik og sender gaver på bestilling.
 
Når, og ikke hvis, jeg kommer til San Francisco igen, skal jeg atter forbi dette univers.