En travl weekend nåede sin ende med en stille søndag aften og tid til blot at gå rundt og samle alle indtrykkene i haven.
Trods kulden, stortrives mange af væksterne og der er fuld fart på dem i disse dage.
Clematis Nelly Moser har knopper i hobetal i år og den blev heldigvis godt bundet op før de sidste dages slemme blæsevejr.
Den vokser op ad to gamle stiger sammen med den sorte hindbær "Black Jewel".
Sødskærmen eller spansk kørvel med den karakteristiske duft af Kongen af Danmark - bolcher.
Elegant med dens fine løv og blomstringen er lige startet.
Ribs Hvid Hollandsk, der som vanligt ser ud til at bære rigtigt godt.
Engelske jordbær, der fortsætter med at give bær sommeren igennem.
Havde oprindeligt tre sorter med hjem fra England for mange år siden. Husker kun et af navnene - Candy. Der er så mange blomster i dem, at det må blive en god høst.
Altid et hit hos børn at få en jorbærplante der yder så længe.
Så nu er jeg klar til en uge.
Var også lidt rundt i går og kunne også se mine jordbær var fulde af blomster, det er i nogle lidt vilde som selv har bestemt at de ville være i min skov afdeling, så spændende hvor godt de smager.
SvarSlet