En tur til Odense med indlagt gåtur i een af byens smukke parker ikke langt fra centrum. Mere skal der ikke til for at få en dejligt oplevelse, se en masse nyt og opleve innovativ byplanlægning.
Odense Å slynger sig gennem byen nu igen efter at man i 2011 var færdige med at føre den tilbage til dens oprindelige løb. Og det er man efter min beskedne mening kommet ganske godt fra. Selv H.C. Andersen ville have glædet sig, for ham har man også fået fint implementeret i de nye anlæg.
Det område jeg fik set, hedder Munke Mose. Et smukt område med masser af uberørt natur og styret planlægning, hånd i hånd på bedste vis.
En stor Gingko Biloba byder velkommen.
Og Havhesten spyr vand omkring sig mens fuglene flokkes i luften rundt om den.
Tæmmet og utæmmet.
Og pludselig er man midt i et eventyr med sommerfuglene
og åkandebladene. Venter bare på at se Tommeliden komme forbi.
Smukke indslag ved en flot legeplads, der var flittigt besøgt denne oktoberdag.
Bagsiden af legepladsen og mere gammel natur på den naturlige måde.
Odense Å slynger sig gennem mosen.
Mindes mit besøg i Monet´s Have, for dette kunne næsten være der. Især med broen.
Monet legede også med vandspejlet og træernes struktur.
Intet er smukkere end løvfaldet på græsset og at gå i det bløde underlag.
Den bare jord indikerer at sommerblomsterne er taget op mange steder.
Hvem ville ikke gerne bo der med åen som nabo?
Og have sit eget lille lysthus.
Jeg kunne godt forestille mig en lille mand med høj hat stå op ad gelænderet og se på svanerne.
H.C. Andersen ville nok have en hestevogn stående og ikke en firhjulstrækker.
Gammelt men ualmindelig smukt anlæg med slyngroser og andre klatrere.
Jeg må besøge Odense næste år i begyndelsen af august når der er blomsterfestival her.
Spændende tur, der har jeg aldrig været. En eventyrhave med mindelser om HC Andersen - det er vel også det rette sted må man sige!
SvarSletTak for turen i Odense, der gik jeg rundt i mine unge dage. Jeg arbejdede på rådhuset og spiste min madpakke i Eventyrhaven. Det var et dejligt sted også dengang. Ved Munke Mose holdt vi den sidste afslutningsdag på handelsskolen, jo det vakte minder, tak for det.
SvarSletMin niece studerer der og det var hende der var vores gode guide. det er stadig et samlingssted for de studerende.
SletTak for en dejlig tur. Jeg har nydt den.
SvarSletFlotte billeder.
Ha` en god dag.
Ja, der er dejligt på Fyn ;-)
SvarSletSkønne billeder.
Kh. marlene