torsdag den 4. september 2014

Hele "Molevitten".

Hverken H.C.Andersen, Jeppe Aakjær eller Morten Korch kunne have fundet et mere idyllisk og pittoresk sted end det vi besøgte tirsdag aften. "Molevitten" er en drøm af et nedlagt landbrug med så meget sjæl, at man næsten mister pusten. Langt ude ad en bugtende grusvej har Knud og Inge Lise deres paradis, som de igennem flere årtier har anlagt, plejet og passet og er blevet deres livsværk.

Billedkavalkaden starter og slutter samme sted - blot er der to timers forskel og solnedgangen blev fanget med mit kamera.
Et sted med alle elementer af sten, lys og vand. Træer og beplantning af alle slags. Noget af det senest anlagte, er en stub-have. Simpelthen et genialt tiltag, som falder så naturligt ind med alle overstandere af træer og buske der i forvejen var der. Der er formklipning, der er rislende vand og et dyreliv så stort. Aldrig har jeg set så mange frøer og tudser i en have.












Håber I har nydt turen rundt og måske selv fået lyst til at besøge dette vidunderlige sted.
Vi siger tak for oplevelsen og jeg skal helt sikkert tilbage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar