Det var guf - både til ganen og øjet.

Min bornholmske figen var lige her på falderebet til efteråret så god at give mig en moden figen.
Og jeg skal da lige hilse og sige at den var god - simpelthen.

En skam at der ikke var mange flere modne.

Men man kan jo ikke få alt, så derfor blev den spist meget langsomt.

Denne dahlia skiller sig ud fra de andre ved den svage lyslilla stribe på kronbladene.

Det er jeg bestemt ikke utilfreds med.

Nu håber jeg ikke at der bliver så koldt her i weekenden, som de truer med. For så er det måske snart slut med at nyde dahliaerne.

Jeg har en del fiberdug, som jeg dække en del af dem ned med.

Og så krydse fingre for resten.

Kryb i ly.

Mon ikke dette er den sidste tudse jeg ser i min have i år? Der har heldigvis været mange af både frøer og tudser, hvilket vidner om at balancen i haven er god. Jeg håber de har spist sig godt mætte i snegle og andet uønsket. Så kære venner, se at finde jeres vinterovernatningssteder, så I kan dukke op når det igen bliver forår.

Ja det er blevet efterår. Sidste uges varme er erstattet med regn og rusk.

Den koreanske gran står så flot med sine blå kogler.

Og bærmispelens blade har iklædt sig høstfarverne.

Vi kan lige så godt byde efteråret velkommen nu, for det har bestemt helt sin egen charme også.

Rød oktober.

Titlen på en fantastisk spændende film og navnet på en dejlig hosta. Ingen referencer til datoen og folketingets åbning, men istedet blot en gengivelse af det jeg oplevede i blomsterverdenen og haven idag.

Jo det er rigtigt. Jordbær i oktober,

De er i et højbed og derfor rådner de ikke.

Indendørs blomsterglæde.

En af de frøsåede dahliaer foran jordbærhøjbedet.

Det er så kæmpen, som jeg bliver mere og mere glad for.

Men en er nok, for den fylder voldsomt meget.

Rosinen er denne røde dahlia.

Farven bliver flottere og dybere jo længere hen på sensommeren vi kommer.

Nu og næste år.

Det er næsten som om foråret, nu hvor mange af de små selvsåede hornvioler blomstrer. Og det får de lov til, for der er flere nye varianter imellem. Så kan jeg fjerne dem jeg ikke ønsker skal overvintre.
Een af de blogs  jeg læser, er den svenske Trädgårdsmästeren. Hun skrev den anden dag at hun ikke kunne henrykkes så meget over violerne nu som om foråret. Det kan jeg måske heller ikke helt, men jeg vil ikke undvære deres små glade hoveder her om efteråret.

Den næste er en måske-blomstrer-jeg-igen. For 3. gang!!

Den store hvide clematis Madame le Coultre står med store knopper lige nu. Så må vi se om der bliver varmt nok til at de åbner sig. Men den har nu allerede gjort sit til showet denne sommer.

Mine rhododendron er i forvejen ikke de smukkeste eksemplarer der findes. Og i år undlod de næsten alle at blomstre. Det var jeg noget træt af, men sådan indtræffer det jo.

Så derfor er det dejligt at jeg allerede nu kan se at næste år bliver blomsterrigt eftersom de har sat mange knopper.

Jeg har haft overvejelser om at klippe dem helt ned og det bør jeg nok gøre snart alligevel ved et par stykker af dem.

Flot ser det ud og jeg er helt sluppet for "billetklippene" i mine rhododendron i år.

De biller har nok ikke kunnet lide den våde sommer.

Velkommen til verden.

Et kig gennem mit "vindue ud mod verden", sådan en dejlig søndag.

Tog mig en pause fra malerarbejdet.

For det var det jeg skulle koncentrere mig om, altså at male.

Men med det vejr og alle de indtryk, der gerne ville sanses, var det lidt svært med koncentrationen.

Knirke, højgravid og glad, kom og gjorde sig til. Ikke at jeg troede det var lige op over, for den opførsel kender jeg så godt. Troede jeg!!

Da jeg så kom hjem fra arbejde til midnat, kom en slank kat mig i møde.

To meter fra hoveddøren, under de store hostablade ved mit plantebord, lå fire nyfødte flotte tigerstribede killinger.

Ikke at hun ikke kunne have født i halmen ude ved hønsene eller et andet varmt sted.

 Den kloge kat stopper aldrig med at overraske mig. Hun vidste jo godt at det var ufarligt der og at jeg kom hjem og gjorde kurven klar.

Den gamle kurv jeg udelukkende gemmer til hende, for det er der alle hendes killinger er født og har været den første tid. Tryghedskurven.

Forunderligt, underligt efterår.

Bag denne spøjse overskrift gemmer sig mine tanker om den sensommer og samtidigt efterår, som vi er vidne til i år.
Jeg kan ikke huske at der har været sådan en rigdom af blomster så sent, samtidig med at "forfaldet" hos mange træer er så langt fremme. Faktisk begyndte det i august, hvor min sødkirsebær smed bladene straks efter jeg havde plukket kirsebærrene. Den har stået så underlig nøgen længe, mens der under den er et blomsterflor.

Denne buket kunne ligeså godt være plukket for længe siden, men den er fra lørdag.

Og der bliver sikkert flere.

Samtidig har den koreanske røn Sorbus Dodong allerede iklædt sig efterårsfarverne og bladene bare drysser ned, her er et faldet på en lille buksbom.

Det samme gælder især birketræerne, men også hjertetræet og mange andre i haven.

Så kære efterår, uanset hvor meget jeg holder af dig, så lad mig lige beholde sensommerfølelsen lidt endnu.

Fasanbusk.

Det kaldes denne smukke blomstrende busk bl.a., men den har skam endnu flere navne: karamelbusk og nougatbusk.
På latin hedder den Leycesteria Formosa. Det er løvfældende busk, der først blomstrer nu og endnu senere modnes frugterne. Det er dem der har givet den navnet nougatbusk, for de helt modne frugter kan spises og skulle smage i den retning. Jeg har dog aldrig smagt på dem.
I kolde vintre kan den fryse helt væk, endog dø. Men frygt ikke, den er flink til at selvså sig og som regel finder man nye små det efterfølgende år.

Søde blomster, ikke?

Denne nye staude minder om digitalis, men har et meget spændende løv.

Blomstrer på livet løs nu.

Pelargonierne elsker selvsagt varmen i disse dage.

Jo der er meget at glæde sig over, så længe det varer.