Else og Per´s fantastiske univers - part 3.

Sidste indlæg om dette skønne haveunivers handler om beplantningen og viser bare lidt af hvad der er at se på en junidag. Ordet romantisk må givetvis dække en stor del af havens blomsterbeplantning og dette i så skøn symbiose med den grønne del, der udgør de større rammer.

Roser er der mange af. De er en af Else´s store lidenskaber.

Lupiner ligeså, her smukt sammen med voksurten.

Der er ikke nogle tilfældige sammensætninger her i haven. Alt er nøje valgt efter samhørighed.

Uanset hvor man står eller går, så er der noget smukt at se på.

De lupiner er altså ikke til at stå for.

Det lange kig gennem pergolaen op mod orangeriet.

Klatrende planter er der mange af.

Måske det smukkeste billede jeg fik taget i haven. Lidt heldig har man lov til at være.

En skam man ikke kan dufte rosen her.

Håber at man har nydt turen rundt i orangeriet og haven.

Tak til Else og Per.

Else og Per´s fantastiske univers - part 2.

Haven er opbygget med med mange forskellige elementer i jern, sten og træ. Der er lige linier og runde former, masser af krukker med vækster og der ikke mindst vand implementeret på smukkeste og naturligste vis. Der er stier, pergola og focuspunkter. Kort sagt rummer haven det hele og har så mange dejlige rum.

Harmonisk beplantning sammen med jern.

Bro fører hen over den lille sø og op til en skøn træterasse. Smuk grøn væg.

Nærmest zen-agtig stemning hersker i dette hjørne.

Indgang til et nyt rum ved orangeriet.

Endnu et rum i det fjerne fotograferet fra den store overdækkede terasse.

Krukker, jern, sten og træ - de bærende elementer overalt foruden planterne.

Frodighed overalt.

Den store, overdækkede terasse.

Med udsigt over det meste at haven og et dejligt sted at opholde sig.

Desværre yder billedet ikke stedet retfærdighed - fotografen beklager.

Else og Per´s fantastiske univers - part 1.

Man tager et drivhus, deler det på midten og opfører et orangeri der. Sådan omtrent var udgangspunktet for Aalborgparret da de ville udvide deres skønne have med et rum mere. Begge yderst kreative mennesker med sans for æstetikken og hænderne skruet rigtigt på. Det kunne kun blive godt.

Døren er åben til oasen og velkommen til at kigge med.

Billederne er fra vort besøg i juni måned.

I den ene ende traditionel dyrkning af tomater og agurker. 

Jord under neglene er intet problem. Smukt implementeret håndvask i orangeriet.

Skønne planter blandet med brugskunst, placeret så det fanger beskuerens øjne.

Smuk vandkunst med rislende vand.

"Showstopper" ville Anne Just have sagt om denne clematis.

I den modsatte ende en pejs og dejlig hyggekrog med den skønneste udsigt.

Mere nydelse for øje og næse.

Bygherren kan roligt lægge armene over kors. For det er mere end et godkendt projekt der er udført.

Hvis nogen skulle nikke genkendende til stedet, er det ikke tilfældigt. Det er med i Claus Dalby´s bog.

Følg med hen over weekenden, for der følger mere fra dette skønne sted.

Under de tussegamle træer - i Aalborg - ikke langt fra Zoo.

Ikke alt er slut - endnu.

Kalenderen siger 1. november.
Og hvad så?
Jo, ikke alle planter har pakket sammen endnu og det er da fantastisk at der stadig er noget at komme efter til vasen. De holder godt nok ikke så længe som tidligere på sæsonen. Det er også i orden for de skal jo også samle energi til næste sommer.

End ikke en rask mandagsstorm gjorde kål på de sidste af de dejlige blomster.

Nu truer de så med en ny. Men planterne hører jo ikke vejrudsigten og da jeg har dahliaerne i krukker, så kommer de i læ mens uvejret er over os og så ud igen indtil frosten kommer.

Kun for sjov og børn eller "ET is here".

I min ellers forholdsvis vilde have, har jeg enkelte lige linier og et par stramme elementer i form af mine ligusterhække, buksbomhække og buksbomkuglen. Jeg er total autodidakt udi kunsten at klippe og beskære, men indimellem overtager lysten til at gøre noget helt vildt. En selvsået taks har fået lov til at vokse sig stor, jeg har klippet i den et par gange uden helt at kunne se hvad resultatet kunne blive. Men for en månedstid siden, stod den bare der og lignede ET der trængte til en klipning.

Så her står han og skuer enten ind i haven eller ud mod indkørslen. 

Det må tiden vise eller beskueren selv bestemme.

Når mit barnebarn Jonathan kommer, skal vi finde trolden ET.

En have må altså også gerne være for sjov og for børn og barnlige sjæle.

En sæson er vel en sæson, så

når man er kommet lidt sent igang må man vel hellere blive ved. Rosen Maigold foldede sig først ud i juni i år og ikke i maj som vanligt. Nå men pyt, tænker den, og fortsætter. Det er da trofasthed ud over alle grænser.
Helt op til mit værelsesvindue når hun nu og ser ud til at ville endnu længere op næste år.

Rosen så jeg på min første havetur til England med Anglia Rejser og ejeren John Bartram som rejseleder for efterhånden mange år siden. På et gods eller slot vi besøgte, så jeg den for første gang. Den dækkede hele den ene side, så der har nok været mere end en plante. Jeg forelskede mig i den og dens skønne duft glæder nu mig her hvert år. Hvad stedet hedder, er desværre gået i glemmebogen. Men indtryk gjorde det.

Tibetansk kirsebær - all year tree.

Hvis man vil gøre sin have spændende hele året, kommer man ikke uden om tibetansk kirsebær. Prunus serrula er det latinske navn. Det er et nemt og ret nøjsomt træ, langsomt voksende og ikke for voldsomt til selv mindre haver. Træet er flot pga. den fantastisk smukke bark der i takt med at træet vokser i omfang, nærmest "skræller af" og den nye bark nedenunder er som det pureste messing. Mit står så solens aftenstråler rammer det og det syn er ikke at kimse ad.

Seværdig året rundt - et skulpturelt indslag i haven.

Selve kirsebærrene - ja de er ikke værd at sætte tænderne i.

Så dem må fuglene gerne have for sig selv.