Sådan en vinterdag som idag, hvor man udover at skovle sne, ikke kan foretage sig ret meget fornuftigt i haven, er det rigtig dejligt at sidde og kigge på roser. Det er ihvert tilfælde ikke noget der keder mig, tværtimod. For når man er en rosenelsker og ved hvad der venter, kan man ikke få nok.
Jeg var på rosenudstilling på Hviid´s Planteskole sidste sommer. En fantastisk oplevelse, som en engelsk haveudstilling på den gode måde. Masser af inspiration og indtryk, virkelig noget for sanserne. Der blev nogle af de kommende nyheder præsenteret og der er virkelig noget at glæde sig til.
De nye roser har mørke, klare toner. Orangebrun, dyb cerise, mørk bordeax. De er så flotte. De fleste med en rimelig duft og remonterende. Navnene på dem vil jeg afsløre senere. Når jeg ved hvilke jeg vil have i min have og planteskole iår.
Når det så er sagt, kommer man ikke udenom de historiske og engelske roser. De er altid værd at satse på og man skuffes sjældent. Jeg glæder mig allerede nu til Rose de Rescht blomstrer og jeg skal lave min rosengelé.
torsdag den 17. februar 2011
onsdag den 16. februar 2011
Nej, nej og atter nej!
Er dette Sibirien? Nej vel, men det føles unægtelig sådan. Bedst som man var ved at komme i forårsstemning, rammes vi i lille Danmark igen af noget der må være en fimbul-vinter.
Søndag trodsede jeg kulden, gik ud og igang med at beskære tre bøgetræer. Jeg knoklede i stive 2 timer for at holde varmen og fik da udrettet en del. Men prisen for udskejelserne var da også at det tog flere timer at genfinde den indre varme trods gang i brændeovn og varme drikke.
Søndag trodsede jeg kulden, gik ud og igang med at beskære tre bøgetræer. Jeg knoklede i stive 2 timer for at holde varmen og fik da udrettet en del. Men prisen for udskejelserne var da også at det tog flere timer at genfinde den indre varme trods gang i brændeovn og varme drikke.
| Chill-faktor. |
Så os havetosser må vist vente nogle dage endnu på bedre vejr. Den eneste trøst kan måske være, at min norske haveveninde igår skrev og fortalte om de dynger af sne hun må trodse daglig. Og kulden har de også.
Men vinden vil jeg gerne returnere til Sibirien. Tak!!!
onsdag den 9. februar 2011
Lavendler - LaVendelbo - foredrag
| Rustik forhave, charmerende. |
Besøg evt. hendes spændende hjemmeside:
http://www.lavendelbo.dk/
Foruden masser af forskellige slags lavendler har hun også alle tænkelige produkter lavet af og udvundet af lavendler.
Så jeg har en fornemmelse af ast den generalforsamling kommer til at betyde udgifter i form af et eller andet "uundværligt". Det kaldes også selvindsigt.
Jeg fandt så også ud af at jeg i mit billedarkiv ikke har et eneste godt billede af mine egne lavendler. Så derfor et feriebillede fra Syden, men det duer jo også. Man kan næsten dufte dem, ikke?
onsdag den 26. januar 2011
En bly viol til en dejlig blomst.
tirsdag den 25. januar 2011
Tema 2011: vand i haven
Da jeg i 1989 købte stedet her, var der en dam med vildænder i haven. Meget sødt og underholdende; det syntes Mikkel Ræv også, for der var jo næsten tag-selv-bord. Dammen var ret stor og da der var mange problemer med at holde den tæt og der samtidig kom små børn til, blev den fjernet.
Beplantningen omkring en sådan balje kan være bregne, hosta, brunnera og andre store bladplanter. De dækker dels baljen, dels forhindrer de fordampning.
| Min faskine hvor vandet fra orangeriet løber ned og videre ind under beplantningen. |
Vi har vel næsten en forpligtigelse til at opsamle og genbruge regnvandet af flere årsager. Det er det bedste til planterne, det skaber både nu og på sigt miljømæssige problemer og ikke mindst den økonomiske side af sagen.
Haveselskabet har i år valgt at sætte focus på vand i haven og hvad deraf følger. Der kommer sikkert en masse gode ideer frem til løsning af nogle af problemstillingerne. Jeg følger spændt tiltagene med "de grønne tage" i bl.a. i hovedstadsområdet, men også mange andre projekter virker meget appelerende.
De økologiske foreninger har også markeret sig rigtig stærkt på området, hvilket jo er naturligt da de to ting virkelig griber ind i hinanden.
En anden ting der bør sættes meget focus på, er brugen af sprøjtegifte. Der er nu fundet Round-Up i så mange grundvandsboringer landet over, at det er skræmmende. Skræmmende fordi vi ikke kender konsekvenserne af det og hvilke problemer vi den vej sender videre til vore efterkommere.
torsdag den 6. januar 2011
Velkommen 2011
| Parthenium, een af de nye planter. |
Denne fornemmelse af at tage hul på et nyt og ubrugt år er dejlig. Man oplagrer i de mørke måneder her ny energi, som dagene og lyset bare øger og så venter vi bare på at al den sne og frost forsvinder. Jeg har været ude og "kratte" i sneen, og jo: alle de små forårsbebudere er klar nedenunder den hvide dyne af sne. Selv de små fed hvidløg jeg satte i oktober og som nåede at komme i god vækst, står nu med fine, friske spirer, nogle 10 cm lange og klar til brug i maden.
Masser af bøger og haveblade læses i denne tid, inspiration hentes og det nye haveår planlægges. Dog ikke helt og i detaljer, for jeg er stor tilhænger af det spontane også.
Planter er bestilt, det er altid en spændende proces; til tider en svær proces, for fristelserne er mange.
| Oenothera, natlys, rosa. Fantastisk bunddækkeplante. |
På min hjemmeside http://www.idehaven.net/ kan man se en liste med mange af plantenyhederne for 2011. Der er både gamle kendinge for nogle, men også nogle helt specielle nyheder. Flere er på vej og jeg vil forsøge at få listen opdateret løbende.
Ligeledes vil jeg forsøge at få lavet en næsten komplet liste over alle de planter jeg har til salg. Det er et større arbejde, for der er vel omkring 5-700 forskellige. Man er vel lidt af en samler eller nørd!!!
I år er der endnu mere focus på "spiselige" planter, blomster, grøntsager, frugt, krydderurter m.v. Selvforsyning og fornyelse af den traditionelle køkkenhave, det nordiske køkken. Der er mange tendenser i tiden og et klart udtryk for at vi i krisetider bliver kreative, alsidige, og ser mere på egne behov fremfor at følge trends slavisk. Og hurra for det.
| Camelia i blomst forår 2010, det er det vi venter på. |
tirsdag den 5. oktober 2010
"Æblemoster på overarbejde"
Jeg elsker at høste æbler, plukke dem ned fra træerne og putte dem i kasser. Eller tage dem med ind og spise af dem og lave æbletærter.
Men lige nu er jeg godt og grundig træt af det konstante blæsevejr, der bestemmer at jeg daglig skal samle æbler op, sortere, kassere og koge grød eller hvad jeg nu lige kan finde på. Jeg kan altså godt selv finde ud af at bestemme over min tid.
Jeg er bare ikke god til at lade noget gå til spilde. Så alle de æbler jeg ikke kan finde anvendelse for, giver jeg væk. Eller er de uanvendelige til menneskeføde, kommer de op bag hytten i en stor bunke til fuglene. Måske vokser der en dag et lille æbletræ frem der.
Men lige nu er jeg godt og grundig træt af det konstante blæsevejr, der bestemmer at jeg daglig skal samle æbler op, sortere, kassere og koge grød eller hvad jeg nu lige kan finde på. Jeg kan altså godt selv finde ud af at bestemme over min tid.
Jeg er bare ikke god til at lade noget gå til spilde. Så alle de æbler jeg ikke kan finde anvendelse for, giver jeg væk. Eller er de uanvendelige til menneskeføde, kommer de op bag hytten i en stor bunke til fuglene. Måske vokser der en dag et lille æbletræ frem der.
Abonner på:
Opslag (Atom)