Sølvlys - actaea eller cimicifuga racemosa - er nærmest selvskreven til efteråret.
Her er det "Chocoholic" i blomst lige nu.
Fasanbusk - leucesteria formosa - står også nu i fuldt flor.
En busk der som regel er hårdfør her i landet. Min er mange år nu, fryser meget tilbage hver vinter og bør dækkes. Det får jeg dog sjældent gjort og alligevel kommer den.
Jeg oplever at den er ret flittig til at så sig selv. Holder af sol og står i min have ret tørt.
Springbalsamin - så er man da sikker på at have blomstring i flere måneder.
Starter tidligt og fortsætter til frosten kommer og gør det af med den.
Selvsående i rigelige mængder, men nem at rykke op. Optræder i mange farvenuancer fra lilla over i rosa til hvid. Er med til at give haven et frodigt udtryk. Bliver op til 2 m når de trives.