onsdag den 2. oktober 2013

Plantenyheder - Liatris scariosa "Alba"

Jeg vil i den kommende tid præsentere nogle af de planter jeg har prøvet af her i det nordjyske igennem de sidste år. Planter der vist deres duelighed, hårdførhed og er anderledes for de fleste.

Den første her er en liatris, også kendt som pragtskær. En planteslægt som der findes op mod 50 forskellige typer af. Herhjemme er den mest kendte liatris spicata - også kaldet lampepudser -  i enten hvid eller lilla udgave. Men de fleste andre er ligeså velegnede.


Liatris scariosa "Alba" er noget så yndig med de små kugleformede hoveder, der står meget længe før de endelig åbner sig og med al tydelighed viser at de er af slægten.


En nem plante der trives i sol og halvskygge, i tør jord og er en udmærket biplante.
Er skøn i efterårets buketter.

6 kommentarer:

  1. Den er fin!

    God ide - jeg glæder mig til at se flere spændende nye planter. Det ville være super, hvis du kunne skrive hvornår de blomstrer.

    SvarSlet
  2. Alletiders - godt at se noget andet end de sædvanlige!
    Jeg har ikke kunnet finde den i DK - skule til tyskland:)
    Denne staudes eneste ulempe er vel ligesom hos L. spicata at den ser noget trist ud efter afblomstring.

    Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Egentlig synes jeg ikke den er så trist at se på efter blomstringen som de andre.
      Fordelen er at den først kommer senere, faktisk først nu her.

      Slet
  3. God idé - Pragtskær har en ulempe mere, den er snegleføde i hvert fald hos mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er jo så ulempen. Her har jeg faktisk ikke oplevet sneglene i den, men jeg ved godt de elsker pragtskær. Så måske har jeg bare været heldig.

      Slet