lørdag den 5. oktober 2013

Plantenyheder - staudedigitalis.

De fleste er nok bekendte med at der findes staudedigitalis, men jeg mener det er en ret overset gruppe af stauder i danske haver. De er lette at have med at gøre, klarer sig i fuld sol og halvskygge, har et smukt frodigt løv og skønne blomster. Klipper man dem tilbage efter blomstringen, får man et flor mere.


Digitalis grandiflora står således lige nu med dette skue. Ikke dårligt på en oktoberdag.


Bliver op til 85 cm høj, lidt lavere ved 2. blomstring.

Digitalis parviflora 'Milk Chocolate'

Digitalis parviflora "Milk Chocolate".
Den har i år ikke blomstret to gange, men står med kæmpestore bladrosetter, hvilket også er med til at give haven et flot udtryk på denne årstid. Blomstringstiden er i forvejen omkring to måneder.

Begge de viste staudedigitalis står i helt almindelig havejord og er kun gødet lidt. Kan allerede efter et år deles og det er en god ide, da de er flotte i grupper.


4 kommentarer:

  1. Super idé med staudedigitalis - jeg har kun den toårige i min have og sikken et bøvl. De sår sig selv over det hele og bliver aldrig til noget af sig selv, med mindre jeg hjælper dem på vej i min planteskole. Så er det da nemmere med staudetypen.
    Sådan nogle må jeg have - det er ikke uden grund, at I kalder jeg for Idéhaven. Tak for det og mange andre gode og smukke indlæg.
    Dbh Mathias

    SvarSlet
  2. Den kendte jeg ikke, flot er den, hvor får man fat i den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hurtige svar er: her hos mig.
      Men der findes nok også andre der sælger dem.

      Slet