Sidste søndag i oktober.

Så måtte jeg ud i haven igen efter mit ufrivillige indendørs eksil. Der var så mildt og dejligt, denne sidste oktobersøndag. Der duftede skønt af muld, blade og efterår.
Jeg nød fuglenes gøren og laden. De havde travlt med at rode op i alle de nedfaldne blade i deres søgen efter insekter.

Jeg ved det godt: jeg har vist hende madammen her flere gange. Men er det da ikke fantastisk at hun stadig formår at blive smukkere og smukkere?

Står der mellem nedfaldne blade og andet i høstfarver.

Men der er flere andre planter der ikke ser ud til at ville sove endnu.

Hvid lærkespore og lamium med det flotte løv.

Og en mørk vortemælk har gjort sig klar til næste forår.

Dejlige stedsegrønne stauder er de fleste af deres slags.

Og den lilla torskemund står stadig med blomster, mens den også har smidt en masse frø og sørget for at der næste forår bliver endnu flere af dem.