mandag den 13. februar 2012

Euphrosyne.

Så tilfældigvis på tekst-tv at lørdagens navn var Euphrosyne og straks var genkendelsens glæde stor. For det navn kender jeg så udmærket, men var ikke bekendt med at det også er navnet på en dag.

Jeg kender rosen ved det navn.
For en del år siden satte jeg mig for at finde ud af, hvilke roser Gertrude Jekyll anvendte i sine haver. Og rosen Euphrosyne var een af dem og tillige en af hendes yndlingsroser. Næste skridt var så at finde ud af om det var muligt at få fat i nogle af dem. Og nævnte rose fik jeg hjemkøbt, plantet og har siden nydt den meget hver sommer.



Her er hun så, Euphrosyne.

En klatrerose eller rambler, med de sødeste rosa blomster der har den skønneste duft.
Desværre ikke remonterende, men blomstringsperioden er ret lang.
I min have har den været lidt længe om at komme igang, men er nu ret stor.
Har klaret sig rigtigt godt de sidste to kolde vintre.



Euphrosynes dag For at undgå at blive gift med en grum hedning, forklædte Euphrosynes sig som munk og gemte sig i et kloster. Da abbeden opdagede, at hun var en kvinde, blev hun låst inde i et rum hvor hun døde efter 30 år.
En af de 32 Tycho Brahesdag.



Uha for en historie om den stakkels kvinde. Så det er da dejligt at hun har fået en smuk rose opkaldt efter sig.

Skal vist igang igen med at læse lidt mere om Gertrude Jekyll. For hun var også en spændende kvinde og den engelske rose, der bærer hendes navn er også een af mine favoritroser.

2 kommentarer:

  1. Dejlig men grum historie ;-) Jeg elsker når det høre en historie til tingene! Det er en rigtig sød rose. Den ser ud til at have små blomster i klase og jeg er godt nok mere til de lidt større blomster. Men de aller fleste roser syntes jeg nu er fantastiske;-) alligevel. Den kan godt minde mig lidt om en anden rose som jeg mener Valdemar Petersen har avlet. Den hedder Menja og er også ganske skøn:-D
    Hvis jeg skal læse om den kære Fru Jekyll har du så en bog der kan anbefales?
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gro.
      Undskyld jeg først svarer nu ang. bøger om Gertrude Jekyll.

      "The making of a Garden"
      "Colour schemes for the Flower Garden"
      "The Gardener´s Essentiel Gertrude Jekyll"
      "Beauties of a Cottage Garden"

      Men der er flere. Jeg gik på biblioteket og bad dem skaffe det hjem der var muligt.
      Hun har jo også arbejdet meget sammen med arkitekten Edwin Lutyens, ham med den berømte bænk.

      Så god fornøjelse med læsningen.
      Hilsen Helga

      Slet