tirsdag den 28. februar 2012

Plantemarked Kiekeberg.

Jeg har næsten dagligt været inde på http://www.kiekeberg-museum.de/ for at se hvem der kommer med planter og andet godt i år. Og nu endelig er listen offentliggjort. Se link længere nede.
Det er selvfølgelig mange af de sædvanlige der kommer.  En enkelt af mine yndlingsplanteskoler kommer ikke i år, nemlig Sarastro-Stauden fra Østrig. Øv.
Til gengæld er der så nye og det bliver jo spændende at se hvad de har med.
Markedet løber af stabelen d. 21. - 22. april kl. 10 - 18 begge dage og koster 8 Euro i entre.





Det er altid et af haveårets højdepunkter når min lille bil og jeg med co-driver sætter kursen mod Tyskland. Med minimal oppakning bagi, for der skal være plads til alle de planter der venter på at blive købt af mig.





.
Der høres adskillige sprog når man står i køen og venter på at porten ind til frilandsmuseet åbnes. Der er en summen og en forventningens spænding, folk er glade og smilende. Parate med specielindrettede vogne og kurve, så man ikke skal ud i bilen med planter flere gange end højest nødvendigt. For man vil jo så gerne nå at se hvad alle har at byde på.

http://www.kiekeberg-museum.de/das-knnen-sie-erleben/pflanzenmarkt.html

På denne side står der nederst Austellarliste - klik derpå.

Skal man derned, kan man rolig afsætte en hel dag til markedet. Og ellers tage en overnatning, for selve området Rosengarten er meget smukt, og så den nære beliggenhed ved Hamborg, gør det nemt at komme til.

8 kommentarer:

  1. Ja, det marked vil jeg heller ikke gå glip af, så vi skal selvfølgelig også derned. Priserne er dog ikke meget lavere end her i Danmark (efterhånden), men man finder adskillige anderledes og nye stauder/planter, som ikke ses andre steder :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. uhhh... jeg kan næsten mærke stemningen. Rigtig god tur, håber du også når at tage et par fotos til os bag skærmen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg godt love, altså at der kommer fotos derfra.

      Slet
  3. Det må være spændende at se og skønt at fylde i vognen. Der må være godt læs på bagenden, når turen går mod Danmark igen.

    Rigtig dejlig tur !!

    SvarSlet
  4. Det lyder som et spændende marked, det kunne jeg godt tænke mig, men det går ikke.

    SvarSlet
  5. Vi ses Helga ....desværre havner vi ikke på samme hotel denne gang.
    Og jeg står klar ved havelågen, så tidlig som muligt , gider ikke gå langt til bilen når planteshopperiet er overstået

    SvarSlet
  6. Ja det fik solgt godt! Så må vi også bede om opfølgende billeder af seancen! Tak.

    SvarSlet
  7. Hej Helga
    Du ønskes en rigtig god tur, jeg skal nok derned til august markedet med haveforeningen. Har været der i april dejlig marked.
    Hilsen Helle

    SvarSlet