torsdag den 2. august 2012

Kært barn


har mange navne.
Rosen, som den franske gartner Henri Jacotot præsenterede i 1853, er et klart eksempel herpå.

Gloire de Dijon, Old Glory Rose, Sennepsrosen.


Her er så skønheden.
Fantastisk, næsten uartig, skøn duft har den. Er skyggetolerant.
Af nogle beskrevet som værende vanskelig, tåler ikke blæst. Den første jeg plantede og gav optimale forhold, ville ikke noget. Så købte jeg en ny, satte den på hjørnet ved orangeriet - her er der blæst og alle går forbi - og nu på 4. år har den for alvor fået fat. Den skyder så kraftigt nu at jeg kun kan glæde mig til næste års blomstring.


Et hoved blev knækket af igår og det skal selvfølgelig pynte i vandet.

Poeten D.H. Lawrence skrev sådan her om rosen:

When she rises in the morning / I linger to watch her; / She spreads the bath-cloth underneath the window / And the sunbeams catch her


Som nabo har rosen bl.a. denne lilje.


Og indenfor i orangeriet står denne pelargonie og titter ud til rose og liljer.


Og skal man overnatte her, kommer man ikke udenom at møde Gloire de Dijon.







5 kommentarer:

  1. Du viser så mange flotte roser! Denne var kjempe fin.

    Håper du får en fin dag! klem

    SvarSlet
  2. Det er klart den rose må have mange navne og et digt skrevet, da den er virkelig skøn :-) Liljen som nabo er også til at dåne over - hvor er den smuk og usædvanlig!
    Sommerhilsner
    Rose

    SvarSlet
  3. Er det ikke bare typisk med sådan en rose? Nogle gange skal de have det på den hårde måde og så belønner den med smukke blomster - eller måske blev den bare glad for at få så smukt selskab af liljen:)

    SvarSlet
  4. Jeg synes det er at liljen og rosen er indenfor samme farveskala. Jeg er nu også vild med dine plette i luften. Så grønne og tætte synes jeg ikke min er! Står de i vand ligefrem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.

      Nej pletterne er plantet ved siden af baljen og har nu været der i 4 år. Men der er meget fugtigt.

      Slet