onsdag den 25. januar 2012

Vertical Gardens.

Dette indlæg er opstået fordi Frøskuffen i et indlæg undrede sig over at kunder har addresser i etagebyggeri. Det har jeg også engang imellem tænkt når jeg har sendt planter. Men jeg ved at kolonihaver er blevet moderne igen, flere kommuner udstykker nye, skolehaver er på vej frem og flere fælleshave-projekter skyder op i byerne osv.

Det er der flere årsager til. Flere vil gerne igang med en eller anden form for selvforsyning. Andre begrunder det med, at de gerne vil være med til at gøre mere for miljøet og skolehaverne vil gerne gøre vore børn bevidste om hvordan tingene hænger sammen.

Hængende haver kom frem for en del år siden. Hvor udbredt det er blevet, kan jeg være i tvivl om.
Men et nyt begreb stormer frem ude i verden: Vertical Gardens.
Kan vel mest forklares ved at taghaverne nu rykker ned på alle etager. Og det er ikke kun på tegnebrættet, de laves. Flere steder er man i fuld gang med at realisere dem.



Bosco Verticale i Milano.

Dette projekt er i mine øjne utroligt spændende nytænkning.
900 træer skal gøre sit til at skabe fugtighed, neutralisere CO2 udslippet og optage støvpartikler, producere ilt, være energibesparende og støjhæmmende.
Jeg følger det på Facebook, men kan også se at mange havemagasiner jævnligt følger op på det.

Så i fremtiden er det ikke kun frøposer, der skal sendes til 2.sal til højre.
Det bliver måske hele skove!!






8 kommentarer:

  1. dejlig artikel! vil dele denne ene tak for overførsel

    SvarSlet
  2. Mon ikke der kommer til at skulle bruges en hel del vand på at holde de mange planter i live. Håber der er tænkt på vandopsamling, kender godt til projektet af udseende, tror lige jeg kaster mig ud i den der FB gruppe.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.

      Jo der er vandopsamling der.
      Der er tegninger af hele opbygningen af det store projekt på arkitektens hjemmeside.
      http://www.stefanoboeriarchitetti.net/?p=207

      Slet
  3. Man kan faktisk sagtens dyrke grønsager og blomster på 2. sal - hvis man har en altan. Det bliver ikke det store udbytte, men en masse sjov. Pluksalat er et hit som holder det meste af sommeren. Tomater går også fint. Sågar karotter har jeg foræret en veninde.

    Jeg har ikke selv altan, men får også leveret frø til 2. sal. Det er dog, som du selv er inde på, fordi jeg har have et andet sted :-)

    I øvrigt spændende projekt. Det må jeg lige tjekke ud.

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  4. Jeg har da en god veninde, som har fyldt hele altankassen med krydderurter. Hun har tidligere haft have og kan ikke undvære, det at høste egne...og med den regnfulde sommer vi har haft, har det ikke været det store problem med vand.
    Men en rigtig god ide, ved de også har et projekt i New York, hvor de dyrker på den gamle højbane. Var det ikke Anne Mad der viste noget derfra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa.

      Jeg har også leveret syrener til en ældre dame med en stor terasse her i Aalborg. Der står de sammen med roser i krukker.

      Det er The High Line i New York og det bliver det næste jeg skriver lidt om.

      Kreativiteten ude i verden er stor.

      Slet
  5. Wow hvor er det spændende :-D
    Jeg har også førhen boet på 2. sal, med en lille bitte altan. Der havde jeg også både stauder, sommerblomster, og krydderurter + fuglebad.
    Langs hele kanten rundt havde jeg altankasser. 4 stk. der var sommerblomsterne.
    På gulvet stod flere baljer/murespande og krukker, hvor jeg bl.a. havde 2 Clematis, med citronmelisse, persille, purløg, Hosta, Campanulaér, Tulipaner og meget andet. Der var næsten noget der blomstrede hele tiden, og man fatter jo ikke hvordan fuglene fandt frem til min altan, når der var 100´vis af andre.
    Godt nok var den lille min altan, men flot og frodig.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  6. Det er virkelig spændende... og dybt fascinerende.

    Forklaringen med kolonihaven er også den, jeg har i tankerne, når jeg sender varer afsted - men i december er det dog særligt mænd i etagebyggeri - så her tænker jeg, at det er til deres mor!

    Jeg tror lige, jeg smutter forbi facebook-siden...

    SvarSlet