Omend ikke hver dag, så flere gange om ugen, træffer jeg et af mine pindsvin ude i haven. Ligeledes torsdag aften og jeg listede meget forsigtigt efter det. Jeg håbede at se det kaste sig over sneglene og æde løs. Det gjorde det nu ikke, men vi fulgtes ad lidt af vejen.
Så fortsatte jeg med kameraet og fangede de blå blomster i den blå time.
Den første som påkalder sig voldsom opmærksomhed, er den blå skærmlilje.
Ikke langt derfra står denne salvie. Navnet har jeg glemt undervejs.
Den lille blå Isotoma står sammen med en ny græs med blåligt skær. De klæder hinanden aldeles godt. Den ny græs er fra Aan de Dijk i Holland. En sort de selv har produceret og som jeg var heldig at få lov til at prøve af. Den er meget lovende, har hjertegræslignende aks og er flot.
Og så er Mrs. Cholmondeley begyndt at opføre sig normalt igen. Ikke flere grønne blomster men de kendte dueblå.
Og tænkt, det første katalog med næste års planter, kom torsdag.
Er altså lidt surrealistisk at tænke på at skulle bestille planter allerede nu.
Men det gælder om at være tidligt ude, ellers risikerer man at de er udsolgt.
Sikke dejlige billeder i den blå time. Blomsternes farver er smukke men endnu smukkere i nattelyset. Min lidenskab er Clematis og Mrs. Cholmondeley tiltrækker mig. Jeg har i forvejen "Masquerade" og "Angelique" i de blå-lilla toner..
SvarSletDen er også dejlig, får så mange blomster hvert år.
SletRigtig dejlige billeder af rigtig dejlige blomster. Det pindsvin bor da fantastisk i din smukke have! Det må være en liebhaver bolig.
SvarSletHavehilsen
Susanne
Jeg kan bare ikke stå for pindsvin!!
SvarSletHjerteligst
hvor er det dejligt med pindsvin i haven og dine bor jo som fyrsten :)
SvarSlet