torsdag den 7. juni 2012

Snerlebusk og den sødeste iris.



Convolvulus cneorum hedder skønheden på latin. Lidt vulgært navn, så er det danske bedre: snerlebusk.
Jeg så den første gang på ferie i Normandiet for en del år siden. Havde een med hjem, men den lykkedes det mig ikke at overvintre. Nu har jeg lært det. Skal overvintre frostfrit og lidt tørt, så klarer den det fint og nu skal jeg ikke købe en ny hvert år.



Når jeg ser på den mindes jeg dejlige dage, hvor jeg bl.a. fik besøgt Monet´s have og var ude på Mont Saint-Michel. Den tur gad jeg godt tage igen.



Nu vil jeg prøve om jeg finde ud af at opformere den ved at sikke nogle skud.
Mon ikke det skulle være muligt?
Nogen med erfaring?



Iris forrestii Dykes fandt jeg i Kolding.
Fundet i Yunnan i 1910 af Dykes og hører til gruppen af siberiske iris.



Den kunne jeg ikke stå for og det forstås vel godt. Rigtig fin sammen med det gule græs Mileum effusum Aureum, trædebregner og ikke-synlige pletter i luften.
Jeg har aldrig haft øjnene rettet særligt meget mod iris, men det er ved at ændre sig. Har i år plantet 3 nye og snart blomstrer den næste: Gerald Darby.

10 kommentarer:

  1. Sjovt den faldt jeg også for( irisen) og købte med hjem. syntes den var sød og fin. Jeg kan rigtig godt lide iris.
    Hilsen helle

    SvarSlet
  2. Jeg købte snerlebusken i sensommeren (heldigvis på tilbud), pakkede den ind og lod den overvintre i drivhuset, - men død var den...! Så det var den erfaring! Men smuk er den altså, held og lykke med projektet :o)

    SvarSlet
  3. Smuk snerlebusk, og den iris er da fin, den så jeg desværre ikke, ellers var den røget ned i kurven til alt det andet :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der stod kun een tilbage og jeg husker ikke hos hvem jeg købte den.

      Slet
    2. Hej det var hollænderne som havde den med.

      Slet
  4. Hej. Det var en spændende plante og jeg må også sige, at din iris er rigtig sød. Jeg er noget pjattet med iris - synes de er så specielle i deres udseende på en meget flot måde!

    SvarSlet
  5. Den iris forrestii ser rigtig flot ud - kan man måske ønske sig lidt flere billeder af den i en anden vinkel f.eks "fra siden" - jeg tror da jeg må eje sådan en engang. Jeg ser den ikke lige på nogen dansk net-planteskole - men du kan måske opformere den på sigt til salg :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berir.

      Jeg skal tage et par fotos mere af den. Den var så stor i potten at jeg faktisk har delt den i tre, ovenikøbet med knopper i alle.

      Når jeg googler den, kommer der heller ikke noget op på dansk, så den er måske ikke så almindelig her i landet. Det må vi gøre noget ved.

      Slet
    2. Hej igen Berit.

      Til vort havemarked her i Aalborg d. 16. kommer Rigmor Pedersen. Hun er iris-samler, så jeg kan spørge hende om hun ved mere om iris´en.

      Slet
  6. Det lyder da spændende at vi måske fik købt noget helt spicielt i tirsdags. min blomstre også trygt videre. Men smart at du delte den med det samme så smart var jeg ikke.

    Hilsen Helle

    SvarSlet