mandag den 29. august 2011

Efter regnen.


Som på klokkeslag slog regnen ned over min matrikel søndag eftermiddag. En busfuld århusianske haveentusiaster var her forbi, sidste stop på en lang tur og i det øjeblik buschaufføren lukkede døren, styrtede det ned. Det gjorde det så pænt i en times tid, hvorefter solen brød frem igen og regnbuen viste sine skønne farver. Så var det med at komme ud igen.


Springbalsaminen, den skønne bandit, stod med dryppende næse.


Så meget regn fik vi.


Druemunken - Actaea spictata - står med sine frø lige nu. Ser næsten glacerede ud i våd tilstand.


Den kinesiske vandgran med delvis våd stamme.


New Dawn med regndråber ser næsten poetisk ud.
Jeg har tre af den, og de to led forfærdeligt under sidste vinter. Den tredje har vel nået halv størrelse nu i forhold til tidligere somre. Så det glæder jeg mig over og håber at den klarer sig gennem næste vinter.






1 kommentar:

  1. Smukke billeder.
    Her får vi også bare regn, regn og atter regn.
    Al den megen regn er hård ved planterne.

    SvarSlet